Firefox » Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » fre 11. mar 2016 15:15

Jeg kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox men derimod godt i Edge, Chrome, Opera, Safari og så vidt jeg husker også Internet Explorer. I Firefox bliver jeg bedt om at logge på for at læse videre og kan ikke komme videre derfra.
Jeg fandt et svar andetsteds, hvor en havde løst problemet ved at logge på i fejlsikret tilstand, men heller ikke i fejlsikret tilstand har jeg adgang til Facebook-siderne.

Er der en løsning på problemet?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; rv:44.0) Gecko/20100101 Firefox/44.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11128
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 11. mar 2016 15:36

Du kan prøve at rydde cache og cookies. Det kan være, der ligger noget et af de to steder og generer.
Slet cookies fra et enkelt websted:
https://support.mozilla.org/da/kb/slet- ... -websteder
Slet cache:
https://support.mozilla.org/da/kb/saada ... efox-cache
Mvh. Kim

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » fre 11. mar 2016 23:15

Tak. Slettede både cookies og cache vha. instruktion fra dine links og vha. CCleaner. Det hjalp. Men kun halvvejs. For med således ren cache og ingen cookies forhindres jeg stadig i at se dele af siderne, når jeg scroller ned. Siden dækkes mere og mere af en hvid flade for til sidste at være helt dækket, og jeg får beskeden:
"Få opdateringer fra XXXXXX [den side jeg er inde på] på Facebook.
Log på eller opret en profil på Facebook i dag."

Så for mig ser det stadig ud som om Firefox har en art aftale med Facebook om at obstruere visning af offentlige sider.

Nogen mere indgribende løsning på problemet?

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11128
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 12. mar 2016 02:00

Firefox har selvfølgelig ikke en aftale om at blokere sider på Facebook. CCleaner hjælper normalt ikke i forbindelse med Firefox, du risikerer tværtimod, at der fjernes for meget, men det er dog nok ikke CCleaner, der har skylden i dette tilfælde.

Det kunne være rart at kunne se, hvad det er, du får vist. Har du mulighed for at tage et skærmbillede?

Prøv også lige fejlsikret tilstand igen. Det kan være, du har en udvidelse, der driller. Jeg ved godt, at du har prøvet tidligere, men det var inden, du slettede cookies og cache.
Mvh. Kim

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » lør 12. mar 2016 11:10

Normalt fjerner jeg hverken cache eller cookies fra Firefox med CCleaner; det var kun "i dagens anledning".

Jeg har lagt et skærmdump her: http://vinsiderne.dk/facebook.gif

Den hvide "hinde" i den nederste del af billedet er der ikke, når man tilgår siden og er i toppen af denne, men den kommer, når man scroller ned og mere og mere efterhånden som man scroller ned for til sidst at dække hele fladen.
Det samme sker i fejlsikret tilstand.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11128
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 12. mar 2016 11:32

Det hvide felt laves af Unik Vine. De vil have dig til at logge ind/oprette en profil, så de kan sende dig reklamer.
Mvh. Kim

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4882
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Jørgen Rasmussen » lør 12. mar 2016 12:56

Ser du ikke et X i øverste højre hjørne på den hvide hinde, når du scroller langt ned. Hvis du klikker på det X lukkes hinden.
Hilsen Jørgen

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » lør 12. mar 2016 13:27

Jo, der er et X, som jeg ikke lige havde set, og ganske rigtigt kan man lukke hinden med det, og jeg kan dermed se siden uden problemer.
Det er underligt, at hinden ikke viser sig i Edge. Men nu kan jeg i hvert fald se siderne.

Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det er i dette tilfælde Unik Vine, der laver det hvide med opfordringen til at oprette profil, eller om det er noget der automatisk følger med, når man opretter en offentlig side. Men det er jo en anden snak.

Jeg siger tak for hjælpen!

/Preben

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » lør 12. mar 2016 14:14

Ang. det med at det hvide skulle være lavet af sidens ejer, så har jeg netop spurgt en anden, der har sådan en offentlig side, om han har lavet det, eller om det bare automatisk følger med. Han var ikke bekendt med at have sådan en ting på sin side og har altså ikke selv lavet den eller på anden måde aktivt bidraget til at få den. Det må være facebook, der lusker den ind for at hverve medlemmer, skønner jeg på baggrund af det svar jeg har fået.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11128
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 12. mar 2016 14:56

Hej Preben

Det er Unik Vine, der laver reklamen. Jeg kan forestille mig, at det er en mulighed, der ligger i Facebook, som Unik Vine så aktiverer. Det er ikke noget Facebook lusker ind. Jeg har en håndfuld offentlige sider, og MozillaDanmark har såmænd også en, og på ingen af dem dukker det hvide felt op.
Mvh. Kim

Preben Nielsen
 
Indlæg: 14
Tilmeldt: man 10. jan 2011 10:54

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Preben Nielsen » lør 12. mar 2016 21:33

OK. Den anden vinhandler jeg spurgte, var som sagt ikke bekendt med at have lavet noget og vidste ikke, at han havde sådan en funktion. Han ville undersøge det nærmere. På den baggrund fik jeg fantasien, at der kunne være et flueben, man skal fjerne, og at man som default har funktionen slået til.

Jeg spurgte så en tredje vinhandler, som også har en offentlig side "med hinde". Hans svar var:
"Med hensyn til Facebook kan jeg starte med at oplyse at jeg benytter Internet Explorer. Jeg har ikke haft noget til/fra-valg som administrator. Jeg har netop tjekket og kan fortsat bekræfte at der ikke er et valg tilgængeligt når man som jeg bruger Internet Explorer.
Jeg tror, at det kan ses som et almindeligt benspænd, da Facebook Corp. har interesse i flere profiler."

Under alle omstændigheder ser det ud til at være en standardbesked, idet funktionen og teksten er identiske de steder, jeg har tjekket. Så det er i hvert fald ikke noget den enkelte fabrikerer; det må stamme fra Facebook. Og som jeg læser de svar, jeg har modtaget, er det rigtig godt skjult - hvis man overhovedet har valgmuligheden - at der følger en Facebook-hvervekampagne med at have en offentlig side.

Gæst
 

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Gæst » lør 4. jun 2016 17:19

Omtale login banner kommer altså også på Mozilla danmarks facebook side

vedhæftet skærmdump
Vedhæftede filer
Screenshot - 04-06-2016 , 17_17_16.jpg

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11128
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 4. jun 2016 18:23

Jeg tror ikke, den har være der tidligere - det er noget Facebook laver. Jeg ved ikke umiddelbart, om det er muligt at slå den fra, og hvordan man i så fald gør det. Der er dog stadig fuld adgang til siden.
Mvh. Kim

Regmos
 
Indlæg: 24
Tilmeldt: tirs 7. dec 2010 20:16

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Regmos » søn 5. jun 2016 07:11

Installer tilføjelsen uBlock origin

Klik på ikonet og åben indstillingerne.

Minicap_002.png


Gør som vist herunder og luk indstillingerne (fanen) igen.

Screenpresso_01.png
Mvh Regmos

Anina
 

Re: Kan ikke læse offentlige Facebook-sider i Firefox

Indlægaf Anina » tors 22. dec 2016 03:34

Kim Ludvigsen skrev: Jeg tror ikke, den har være der tidligere - det er noget Facebook laver. Jeg ved ikke umiddelbart, om det er muligt at slå den fra, og hvordan man i så fald gør det. Der er dog stadig fuld adgang til siden.


Nej, der er faktisk ikke fuld adgang til Facebooks offentlige hjemmesider. Kommentar-links ("Vis XX kommentarer mere" eller "XX svar" til en bestemt kommentar) er døde. Man kan altså ikke læse andre kommentarer end dem, der er synlige i forvejen, og det eneste link man kan åbne, er "mere" i et langt indlæg, hvor kun begyndelsen er synlig.

Har testet uvæsenet i både Edge, IE og Firefox. Edge gider end ikke lege med og efter at jeg har klikket på "Ikke nu" i to genindlæsninger, meddeler Edge: "Der er et problem med at indlæse denne side. Vi har forsøgt at indlæse denne side et par gange, men der er stadig et problem med webstedet. Vi ved, du har bedre ting at foretage dig end at se denne side blive genindlæst igen og igen, så prøv at komme tilbage til denne side på et senere tidspunkt."

Sagen er, at uden adgang til alle kommentarer, mister jeg rent faktisk interesse for ejerne af Facebooks offentlige sider, og kommer ikke tilbage, idet det er klart og tydeligt at offentlige sider på Facebook er kun til for ejere af Facebook-profiler.