Side 1 af 1

viser ikke skrifter

Indlæg: man 8. maj 2017 11:27
af knud iversen
Min Firefox viser ikke bogstaverne kun ?????????
Hvad er ser galt, jeg kører mac 10.11.6 MacBook Pro 2,4 GHz Intel Core 2 Duo
Med venlig hilsen Knud Iversen
ki.grafisk@gmail.com

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10_11_6) AppleWebKit/603.1.30 (KHTML, like Gecko) Version/10.1 Safari/603.1.30

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: man 8. maj 2017 11:34
af Kim Ludvigsen
Hej Knud

Er det alle bogstaver eller fx kun æ, ø og å?
Virker det i andre browsere?

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: man 8. maj 2017 11:35
af Jørgen Rasmussen
Er det i brugerfladen eller på en webside? Hvis det er på en webside, så giv os et link til siden.

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 13:00
af Thomas L
Jeg har samme problem, er der nogen, der har et bud på en løsning?
Jeg har en imac med system 10.11.6

Det er ikke på alle sider, det sker.
politiken.dk læses fint
ekstrabladet.dk og google.dk kan ikke læses

Jeg har forsøgt med forskellige indstillinger under "vis" > "tegnkodning" men det hjælper ikke.

Vh Thomas

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 13:57
af Kim Ludvigsen
Hej Thomas

Er det kun de specielle tegn, altså fx æ, ø og å, der vises forkert?

Sker det altid, når du besøger det pågældende websted?

Prøv lige at besøge en side med problemet, og gennemtving så en opdatering af siden med Ctrl+F5. Gør det nogen forskel?

Jeg ved ikke, hvad du har prøvet at vælge under tegnkodning, men der skulle meget gerne være forskel, alt efter om du vælger unicode eller vestlig.

Generelt med hensyn til tegnkodning, så opstår problemer typisk, hvis websitet ikke angiver, hvilken tegnkodning, der skal bruges. Men store websites, som dem du nævner, har styr på den slags, så måske problemet ligger et andet sted.

Jeg er ikke helt sikker på, at nedenstående indstilling kan gøre en forskel, men alligevel. Åbn indstillingerne:
Generelt
Rul ned til Skrifttyper & farver, og klik på knappen Avanceret
Hvad er der valgt ud for Tegnkodning for indhold?

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 16:27
af Thomas L
Hej Kim

Tak for meget hurtigt svar.
Nej, det er alle tegn der vises forkert, når det først går galt.
Jeg har trykket på ctrl+f5 men er ikke sikker på den opdaterede... jeg har også trykket på den runde pil i Safari, der gør at den opdaterer (jeg bruger Safari lige nu, da Firefox ikke fungerer)... opdateringen hjalp ikke.
Jeg vedlægger skærmkopi af "avanceret" under "Skrifttyper & farver"
Jeg vedlægger også et udsnit fra ekstrabladet.dk.
Hvis jeg laver genstart på min mac virker det ok et stykke tid (nogen gange lang tid), men så går det galt og det hjælper ikke at genstarte Firefox... det er det hele, der skal genstartes.

Har overvejet om det er et andet program, der konflikter med Firefox, men jeg bruger nogenlunde de samme programmer hele tiden og de starter automatisk igen, når jeg genstarter maskinen.

Vh Thomas

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 16:46
af Kim Ludvigsen
Åh, er det så slemt. Det er sikkert fordi, du ikke får installeret den font, som hjemmesiderne gerne vil bruge. På indstillingssiden (den på dit billede): Fjern fluebenet ud for Tillad sider at vælge ... så tror jeg, at bogstaverne vil blive vist korrekt.

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 16:54
af Thomas L
Tak, det prøver jeg, når det sker igen. Lige nu har jeg genstartet og den virker fint.
Men skal smutte nu, så det må blive senere, når det opstår igen.

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tirs 7. nov 2017 17:04
af Jørgen Rasmussen
Hej Thomas

Jeg tror der er tale om en fejl i programmet. Problemet skulle være løst i Firefox 57.0. Firefox 57 udkommer snart, men hvis du ikke kan vente, kan du ændre på en indstilling:
Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på Enter-tasten. Klik på 'Jeg lover at være forsigtig!'. Skriv security.sandbox.content.level i søgefeltet på siden about:config. Dobbeltklik på resultatet af søgningen nedenunder. Skift værdien fra 3 til 1, og klik på OK. Luk fanebladet about:config. Genstart Firefox.

Når Firefox 57.0 udkommer, bør du ændre indstillingen tilbage til 3.

Bemærk: Fejlen findes kun i Firefox til Mac.

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tors 9. nov 2017 13:11
af Thomas L
Hej Jørgen

Mange tak for svaret. Jeg afventer Firefox 57 og klarer mig med en anden browser, hvis/når problemet igen opstår.

Re: viser ikke skrifter

Indlæg: tors 9. nov 2017 14:00
af Chromo
Tak for hjælpen Jørgen