Firefox » Firefox åbner af sig selv

Tekn100
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: lør 26. aug 2017 13:38

Firefox åbner af sig selv

Indlægaf Tekn100 » lør 26. aug 2017 13:48

Når jeg tænder min PC, åbner Firefox af sig selv siden http://www.msn.com/da-dk/?ocid=wispr&pc=u477. Hvorfor sker det og hvordan får jeg det til at stoppe? Jeg slukker PC'en når jeg ikke bruger den og sommetider slukker jeg også for strømmen, så jeg bl.a. selv må indstille tiden når jeg tænder den igen. Kan det medvirke til problemet?

M.V.H.
Tekn

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; rv:55.0) Gecko/20100101 Firefox/55.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11243
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Firefox åbner af sig selv

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 26. aug 2017 20:43

Hej Tekn

Åbnes siden, når du selv starter Firefox, eller startes Firefox også af sig selv, når computeren startes?

Problemet med indstilling af tid har ikke noget med dette at gøre. Det skyldes, at et lille batteri, der sidder inde i computeren, er løbet tør for strøm. Det er forholdsvis nemt at skifte batteriet, men hvis du aldrig har haft åbnet computeren, er det måske bedst bare at leve med at skulle indstille tiden, når computeren har været slukket.
Mvh. Kim

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4928
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Firefox åbner af sig selv

Indlægaf Jørgen Rasmussen » lør 26. aug 2017 21:19

Jeg har set, at flere personer har skrevet om lignende problemer. Det rammer ikke kun Firefox, men også andre browsere. En løsningsmulighed skulle være, at ændre værdien af HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\services\NlaSvc\Parameters\Internet\EnableActiveProbing i registreringsdatabasen til 0.

Jeg har mistanke om, at problemet har med Skype at gøre. Mange har Skype til at starte op sammen med Windows. Skype har en indstilling, man præsenteres for når man installerer eller opdaterer programmet, hvor man kan sætte msn til startside og Bing som standard-søgetjeneste. Jeg tror URL'en kommer derfra.

Se hvad der sker, hvis du sætter Skype til ikke at starte sammen med Windows:
Åbn Skype -> Indstillinger -> Generelle indstillinger. Fjern fluebenet ud for 'Start Skype automatisk, når jeg starter Windows'. Klik på Gem.
Hilsen Jørgen

switchdk
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tors 5. okt 2017 15:37

Re: Firefox åbner af sig selv

Indlægaf switchdk » tors 5. okt 2017 15:50

Nu ved jeg godt det er gammel tråd, men tænkte at svaret alligevel kunne være relevant for andre som kommer forbi.

Har du prøvet at gå skrive "msconfig" i søgefeltet i windows og åbne indstillingerne? Hvis du kigger under fanebladet Start i msconfig, kan du se hvilke programmer der automatisk bliver startet sammen med Windows.

Måske der ligger et eller andet der, som gør at Firefox starter op...

Anders