Firefox » Dr.dk og live bookmarks

TorbenI
 

Dr.dk og live bookmarks

Indlægaf TorbenI » lør 30. dec 2017 09:59

Hej,
I min ene Firefox installation er jeg kommet til at slette dr.dk livebookmarks.
På min anden maskine virker de i fin stil. Begge kører windows 10 og FF 57.0.3 64 bit.

Mine andre RSS feeds fra politiken og BBC virker fint og jeg kan godt tilføje andre feeds.

Jeg har ikke fundet en måde hvorpå jeg kan oprette dr.dk som Live Bookmarks igen.

Er der nogen der har en ide?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:57.0) Gecko/20100101 Firefox/57.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11320
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Dr.dk og live bookmarks

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 30. dec 2017 10:09

Hej Torben

Er det bare adressen, du ikke kan finde? I så fald, prøv med denne side:
http://www.dr.dk/nyheder/service/feeds/allenyheder

På siden findes der også links/adresser til de andre feeds, som DR tilbyder.
Mvh. Kim

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11320
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Dr.dk og live bookmarks

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 30. dec 2017 10:34

Åh, nu forstår jeg, hvad du mener. Jeg prøvede lige selv at tilføje feedet.

DR har lavet op på det, så feedet præsenteres som en almindelig webside, medmindre feedet vises i en feed-læser. Så når man besøger adressen med Firefox eller en anden browser, vil man få præsenteret en hjemmeside, hvis man besøger adressen med en feed-læser, får man præsenteret feedet.

Problemet er så, at fordi DR prøver at være smarte, kan Firefox ikke genkende feedet som et feed, og man får derfor ikke muligheden for at tilføje det som et live bogmærke.

Jeg har ikke umiddelbar kunnet finde en måde at omgå det på (og så alligevel, se nedenfor), så jeg tror ikke der er andet at gøre end at skrive en mail til DR og så håbe, at de ændrer det.

Dine gamle bogmærker virker, fordi det er selve oprettelsen, som DR laver kludder i.

En løsning:
Du bør kunne omgå problemet ved at synkronisere dine bogmærker mellem de forskellige computere. På den måde vil du få overført det virkende live bogmærke til den computer, hvor du kom til at slette det. Du får så også synkroniseret alle dine andre bogmærker.

Selv hvis du benytter denne metode vil det være skønt, hvis du vil skrive en mail til DR, så de får at vide, at deres smarte løsning ikke er helt så smart, som de tror. Du kan evt. henvise til denne tråd.
Mvh. Kim

TorbenI
 

Re: Dr.dk og live bookmarks

Indlægaf TorbenI » lør 30. dec 2017 11:19

Hej Kim,

Tak for dit svar. Godt at vide jeg ikke er den eneste der har problemet. Prøver at se om jeg kan synkronisere mig frem til en løsning.

DR.dk er kontaktet (igen) med eksempler der virker fra politiken.dk, tv2.dk, b.dk og cnn.com så må vi se om de gør noget.

/Torbeni