Firefox » Freshlish.com / fupfirma

Mads Strandgaard
 

Freshlish.com / fupfirma

Indlægaf Mads Strandgaard » tirs 16. okt 2018 10:38

Forleden var jeg så naiv, at jeg betalte 2 EUR for at deltage i en konkurrence, hvor man kunne vinde en ny Samsung smartphone. Man skulle blot svare på nogle spørgsmål om brug af jeres udmærkede Firefox-browser. Imidlertid viste det sig hurtigt at være et fupfirma, som bare trækker de 2 EUR og så sker der absolut ikke mere. Mit spørgsmål er om jeg behøver at spærre mit VISA-kort og bestille et nyt for at sikre 100% at de ikke trækker flere beløb senere, uden min tilladelse. Er det noget Mozilla Danmark kan svare på ? På forhånd tak for svar og mvh Mads

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:62.0) Gecko/20100101 Firefox/62.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11772
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Freshlish.com / fupfirma

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 16. okt 2018 11:06

Hej Mads

Du har ganske givet tegnet et abonnement på noget. Har du modtaget en mail som bekræftelse på din deltagelse i konkurrencen? I så fald er der sikkert et link til nogle betingelser - læs dem, og sørg så for at få meldt dig fra så hurtigt som muligt, ellers bliver der trukket flere hundrede kroner hver måned for abonnementet.

Det er ikke nødvendigt at spærre kortet, og hvis det var et reelt firma ville det reelt heller ikke hjælpe noget, fordi du stadig ville være forpligtet til at betale, indtil du afmelder abonnementet. Du er dog ikke forpligtet af en abonnementsfælde, hvor betingelserne har været skrevet med "småt".

Hvis du ikke når at afmelde, inden de begynder at trække for abonnementet, skal du fortælle firmaet, at abonnementet er indgået under falske forudsætninger. Du kan så gøre indsigelse i banken og få tilbageført pengene.
Mvh. Kim