Firefox » Firefox nægter at starte

p.mudder
 

Firefox nægter at starte

Indlægaf p.mudder » ons 30. jan 2019 14:53

Jeg har prøvet at gen installere op til 6 gange nu, og lortet nægter at virke. Prøvet Safe Mode, som heller ikke vil åbne. Har prøvet at dykke dybt, dybt ned i filerne, men intet er anderledes. Det skete meget pludseligt.
Der var intet problem i går aftens da jeg slukkede min mac fuldkommen ned, men da jeg startede den op igen har Firefox nægtet at virke siden. Det er voldsomt irriterende og jeg har ikke kunnet finde svar nogle steder på mit problem.

Er der nogen der haft lignende problemer og ved lige hvordan den satan skal ordnes?

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10_14_2) AppleWebKit/605.1.15 (KHTML, like Gecko) Version/12.0.2 Safari/605.1.15

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11927
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Firefox nægter at starte

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 30. jan 2019 17:24

Hvad sker der, når du prøver at starte Firefox? Hvis du får en fejlmeddelelse, så gengiv den her. Er det anderledes, når du prøver at starte Firefox i safe mode?

Da du prøvede at geninstallere, fjernede du så først den gamle Firefox, eller installerede du oveni?
Mvh. Kim

p.mudder
 

Re: Firefox nægter at starte

Indlægaf p.mudder » ons 30. jan 2019 17:46

Kim Ludvigsen skrev: Hvad sker der, når du prøver at starte Firefox? Hvis du får en fejlmeddelelse, så gengiv den her. Er det anderledes, når du prøver at starte Firefox i safe mode?

Da du prøvede at geninstallere, fjernede du så først den gamle Firefox, eller installerede du oveni?


Ingenting skete, ikonet hopper i få sekunder og så sker der ingenting. Det starter ikke engang. Og Safe Mood vil heller ikke virke.

Ja, jeg slettede den gamle version før jeg installerede den nye version. Jeg har også genstartet min mac et par gange men ingenting har hjulpet.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11927
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Firefox nægter at starte

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 30. jan 2019 17:54

Det lyder meget specielt. Prøv lige allerførst at genstarte computeren for at se, om det gør en forskel. Altså en rigtig genstart, ikke dvale eller slumre.

Hvis en genstart ikke gør nogen forskel: Jeg kender ikke så meget til en Mac, har du et program, der kan vise igangværende programmer og processer? I så fald prøv, om du kan finde Firefox der, og dræb så processen. Prøv herefter at starte Firefox.

Hvis det stadig ikke virker, kan du prøve en helt ren installation med både geninstallation af program og en ny profil, men prøv lige ovenstående, inden du får opskriften.
Mvh. Kim

p.mudder
 

Re: Firefox nægter at starte

Indlægaf p.mudder » ons 30. jan 2019 18:19

Kim Ludvigsen skrev: Det lyder meget specielt. Prøv lige allerførst at genstarte computeren for at se, om det gør en forskel. Altså en rigtig genstart, ikke dvale eller slumre.

Hvis en genstart ikke gør nogen forskel: Jeg kender ikke så meget til en Mac, har du et program, der kan vise igangværende programmer og processer? I så fald prøv, om du kan finde Firefox der, og dræb så processen. Prøv herefter at starte Firefox.

Hvis det stadig ikke virker, kan du prøve en helt ren installation med både geninstallation af program og en ny profil, men prøv lige ovenstående, inden du får opskriften.


Problemet er at jeg har gjort det du beskriver flere gange, men ingenting virker. Min aktivitetsovervågning viser ingenting, firefox er ikke i gang og har endda prøvet at starte det gennem terminalen. Det er derfor jeg synes at det virker mystisk at ingenting virker. Har prøvet alle tips og trick jeg har kunne finde online, til ingen verdens nytte.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11927
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Firefox nægter at starte

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 30. jan 2019 18:37

OK, du kan så prøve en helt ren geninstallation:
1. Slet Firefox.
2. Find og omdøb din profil:
Klik på ikonet Finder i din Dock. Klik på menuen Gå, tryk på tasten Alternativ eller alt, og klik så på Bibliotek for at åbne mappen Bibliotek.

Åbn mappen Application Support, åbn herefter mappen Firefox, Omdøb mappen mappen Profiles til Profiles-backup.

3. Installér Firefox.

Hvis det stadig ikke vil virke, må du have noget på din Mac, der forhindrer Firefox i at starte.

Hvis det virker, vil du nu have en helt tom profil, altså uden bogmærker, gemte adgangskoder osv. Dem kan du finde i den omdøbte profilmappe. Du kan finde oplysninger om, hvilke filer der indeholder hvad i denne artikel:
https://support.mozilla.org/da/kb/profi ... brugerdata

Firefox skal være lukket, når du kopierer filerne over i den nye profil - vigtigt! Er du i tvivl om noget, så spørg endelig.
Mvh. Kim