Side 1 af 1

Firefox vil ikke starte op

Indlæg: fre 8. feb 2019 09:27
af MathiasLykke
Hej Forum

Jeg har snart ikke mere hår på hovedet


Når jeg forsøger at starte Firefox kommer den med følgende fejl:

Firefox kører allerede, men svarer ikke. Den gamle Firefox proces skal afsluttes for at åbne et nyt vindue

Her vælger jeg så at trykke genstart Firefox, hvor den så kommer med følgende fejl:

Din Firefox profil kan ikke indlæses. Den findes ikke eller er utilgængelig


Det hele virkede som det skulle i går, og da jeg startede op i dag kunne den kun det her, det virkede på min stationære i går fint også, problemet er min bærbare computer
Jeg har forsøgt at re installere Firefox 2 gange, genstartet pc'en utallige gange, forsøgt at slette alle profiler i Firefox med hjælp fra profile manager, lavet nye profiler osv. når jeg så logger ind med min profil fungerer Firefox fint første gang, men når det så har været lukket ned, og jeg åbner igen kommer fejl igen!

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre, og kan ikke finde frem til hvad fejlen er, der er ingen virus på pc'en heller


Mvh. Mathias

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/64.0.3282.140 Safari/537.36 Edge/18.17763

Re: Firefox vil ikke starte op

Indlæg: fre 8. feb 2019 10:53
af Jørgen Rasmussen
Hej Mathias

Tryk på Windows-tasten+R. Det åbner vinduet Kør. Skriv %APPDATA%\Mozilla\Firefox\, og tryk på Enter-tasten. Åbn filen profiles.ini med programmet Notesblok. (Det er ikke sikkert du kan se filendelsen .ini). Fortæl os hvad der står i filen. Åbn herefter mappen Profiles. Giv os navnene på mapperne i mappen Profiles.

Re: Firefox vil ikke starte op

Indlæg: fre 8. feb 2019 11:24
af Mathiaslykke
Hej Jørgen

Inde i filen profiles står der


[General]
StartWithLastProfile=1

[Profile0]
Name=default
IsRelative=1
Path=Profiles/8cdd7798.default
Default=1


følgende mapper ligger i mappen profiles

hzfw8eq0.Standard



Og det er til trods for at det er helt frisk installeret igen, jeg har selv oprettet mappen standard, ellers ligger der ikke nogle profiles

Re: Firefox vil ikke starte op

Indlæg: fre 8. feb 2019 11:48
af Jørgen Rasmussen
Ifølge filen profiles.ini skal Firefox starte op med profilen 8cdd7798.default. Det er sikkert den oprindelige profil. Men den mappe findes ikke i mappen Profiles. Det er mystisk, at den kan forsvinde.
Du kan prøve at omdøbe mappen hzfw8eq0.Standard til 8cdd7798.default. Start så Firefox.

Men først skal du sikre dig, at der ikke kører nogle instanser af Firefox på din computer:
Åbn Windows Jobliste. Klik på fanebladet Processer. Hvis du kan se Firefox på listen, så klik på den, og klik så på knappen Afslut proces.

Re: Firefox vil ikke starte op

Indlæg: fre 8. feb 2019 11:56
af Mathias Lykke
Hej Jørgen igen

Jeg prøvede at ændre mappenavnet til det omtalte, og det virkede


Jeg er kommet væk med fejlen med at firefox kører i forvejen, da jeg geninstallerede sidste gang


Tusind tak for hjælpen, hvorfor at min default fil ikke kommer frem ved en ny installation eller hvor den er blevet af, skal jeg ikke kunne svare på