Side 1 af 1

Kodeord forsvundet

Indlæg: tirs 16. maj 2017 15:56
af Swing1
Min Mac gik helt i sort, og jeg måtte slette hele harddisken for at starte forfra. Så forsvandt Thunderbird og hele mit mailprogram inkl den mappe, hvori mi kodeord er gemt. Nu kan jeg så ikke genskabe min mailkonto hos Thunderbird. Hjælp!,,

Mozilla/5.0 (iPad; CPU OS 10_3_1 like Mac OS X) AppleWebKit/602.1.50 (KHTML, like Gecko) GSA/26.0.154727556 Mobile/14E304 Safari/602.1

Re: Kodeord forsvundet

Indlæg: tirs 16. maj 2017 17:16
af Kim Ludvigsen
Jeg er nødt til at spørge, hvad du mener med, at du ikke kan genskabe din mailkonto.

Kan du ikke få oprettet kontoen? I så fald, fortæl, hvad der sker, når du forsøger at oprette den.

Eller kan du oprette kontoen men ikke få dine mails frem?

Du kan kun få dine mails tilbage i disse to tilfælde:
Du har lavet en backup af dine mails. Du kan i så fald gendanne mailene fra backuppen.
Din mailkonto benytter IMAP. Mailene vil så ligger på mailserveren, og de vil blive hentet fra mailserveren, når du har opsat kontoen i Thunderbird.

Re: Kodeord forsvundet

Indlæg: tirs 16. maj 2017 19:28
af Karl Erik
Swing1 skrev: ........... min mailkonto hos Thunderbird. Hjælp!,,

Læg mærke til at du ikke har en konto hos Thunderbird, den har du typisk der hvor du får internet, hos Google (gmail) eller noget tredje.

lokale mapper og adressekartotek forsvundet

Indlæg: tors 18. maj 2017 08:38
af swing1
Min mac brød helt sammen, og jeg måtte lægge alt over på en ekstern disk. Da jeg igen fik åbnet og lagt alle filer tilbage, opdagede jeg, at mit adressekartotek og alle lokale mapper i Thunderbird er væk. Hvordan får jeg dem igen?

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10.12; rv:53.0) Gecko/20100101 Firefox/53.0

Re: Kodeord forsvundet

Indlæg: tors 18. maj 2017 09:32
af Kim Ludvigsen
Du har tilsyneladende ikke fået lagt det hele over på den eksterne disk, eller du har ikke fået flyttet det hele tilbage.

Vi er nok nødt til at vide noget mere om, hvad du har gjort og om din opsætning, for at kunne give dig præcise svar.

Generelt sagt:
Hvis du har fået kopieret den rigtige mappe over på den eksterne disk, så ligger dine mails enten i en undermappe med navnet Mail eller i en mappe med navnet ImapMail. Dine lokale mapper ligger i mappen Mail.

Hvis du får flyttet alle mapper korrekt, vil alt umiddelbart virke som før, og din mailkonto vil være opsat og vil også virke med det samme.

Hvis din mailkonto ikke har virket med det samme, men du i stedet har sat den op efter flytningen, så har du ikke fået flyttet mapperne korrekt.

Bemærk, når du kopierer mapper til/fra den ekserne disk, skal Thunderbird være lukket.