Thunderbird & Lightning » Mail rækkefølge

xettoc
 

Mail rækkefølge

Indlægaf xettoc » tors 1. jun 2017 20:44

Hejsa
Den ene af mine 3 mail adresser bliver vist med ældste mail øverst de to andre med nyeste mail øverst.

Jeg har prøvet at rette den ene så den viser nyeste øverst, men næste gang jeg starter programmet er den gal igen. Nogen der har en ide til hvad jeg kan gøre?

Per

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/58.0.3029.110 Safari/537.36

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4893
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tors 1. jun 2017 20:57

Normalt kan man ændre rækkefølgen ved at klikke på kolonneoverskriften Dato én eller flere gange, til meddelelserne vises i den ønskede rækkefølge.

Har du installeret nogle udvidelser, der kan tænkes at lave rod i dækkefølgen?
Hilsen Jørgen

xettoc
 

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf xettoc » tors 1. jun 2017 21:04

Nej jeg har ikke installeret noget, og det er kun den ene mailadresse de to andre fungere som de hele tiden har gjort

Per

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4893
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tors 1. jun 2017 21:19

Er det alle mapper i kontoen?
Hvis det kun er Indbakken, så prøv at reparere den.
Højreklik på mappen i mapperuden og vælg Egenskaber. Klik på knappen 'Reparer mappe'.
Hilsen Jørgen

xettoc
 

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf xettoc » fre 2. jun 2017 21:35

Hej Jørgen

Det gjorde desværre ingen forskel, så jeg må nok leve med det eller lave en backup og så geninstallere

Per

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11159
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 2. jun 2017 21:42

Måske filen til at gemme indstillinger er beskadiget eller skrivebeskyttet.

Kan du ændre andre indstillinger i programmet? Prøv at ændre rækkefølge på en af de andre konti, og prøv også at ændre i indstillingerne, fx på siden Generelt, hvor du kan ændre indstillingen "Vis startsiden i meddelelsesområdet ...". Genstart så Thunderbird og tjek, om ændringerne huskes.
Mvh. Kim

xettoc
 

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf xettoc » fre 2. jun 2017 22:07

Hej Kim,

Alle andre ændringer jeg laver bevares så mon ikke bare jeg skulle kaste mig over en reetablering :-)

Per

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4893
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Mail rækkefølge

Indlægaf Jørgen Rasmussen » fre 2. jun 2017 23:20

Det ser ud til, at man ikke kan løse problemet med funktionen 'Reparer mappe'.

Kontroller først om Thunderbird har gemt de rigtige indstillinger:
Åbn menuen Funktioner -> Indstillinger. Klik på Avanceret -> Generelt. Klik på knappen 'Avancerede indstillinger'. Klik på knappen 'Jeg lover at være forsigtig!'. Søg efter nedenstående indstillinger, og se, om de har de angivne værdier.
mailnews.default_sort_type 18
mailnews.default_sort_order 2


Du skal senere slette en fil i Thunderbirds profilmappe. Det vil medføre, at du får en ny kolonne i visningsruden, der hedder Korrespondenter. Hvis du ikke vil have den kolonne, skal du finde indstillingen mail.threadpane.use_correspondents og sørge for, at værdien er sat til false. (Dobbeltklik på den til den ændres).
Du kan også sætte mail.delete_matches_sort_order til true. Det vil medføre, at når du sletter en meddelelse, vil Thunderbird flytte fokus til meddelelsen ovenover (Når du har valgt at få vist de nyeste meddelelser øverst).
Luk vinduet about:config og klik på OK for at lukke vinduet Indstillinger.

Åbn menuen Hjælp -> Teknisk information. Klik på knappen 'Åbn mappe' i afsnittet Programinfo. Afslut Thunderbird.
I mappen du lige åbnede, skal du åbne mappen Mail, hvis den pågældende konto er en POP-konto. Du ska åbne mappen ImapMail, hvis den pågældende konto er en IMAP-konto. I mailmappen (Mail eller ImapMail) skal du åbne den mappe, der har navn efter servernavnet på den pågældende konto. I den finder du to filer med navnet Inbox. Den ene hedder bare Inbox, den anden Inbox.msf. Du skal slette filen Inbox.msf. Du må ikke slette den anden Inbox-fil, da den indeholder dine mails.
Genstart Thunderbird.
Hilsen Jørgen