Thunderbird & Lightning » Thunderbirdmail

Sprogformning
 

Thunderbirdmail

Indlægaf Sprogformning » man 28. aug 2017 17:22

Jeg kan ikke få min thunderbirdmail til at virke, den modtager ikke mails og sender ikke mails og vil have en adgangskode, som jeg aldrig ellers behøver at give. Kan i hjælpe mig? Mvh Dorthe Rosendahl

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; rv:55.0) Gecko/20100101 Firefox/55.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11241
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Thunderbirdmail

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 28. aug 2017 17:39

Hej Dorthe

Du har i sin tid fået koden af dem du har din mail hos, og du har engang i tidernes morgen indtastet koden i Thunderbird. Jeg ved ikke, hvorfor Thunderbird ikke længere husker koden, måske mailudbyderen har ændret på sin opsætning, eller noget andet er gået galt.

Du kan muligvis finde koden i Thunderbird:
Klik på menuknappen (den med de tre streger).
(alternativt, klik på menuen Funktioner)
Klik på menupunktet Indstillinger.
Klik på Sikkerhed.
Klik på fanen Adgangskoder.
Klik på knappen Gemte adgangskoder.
Hvis du kan finde udbyderen her, så klik på knappen Vis adgangskoder for at få vist koden, så du kan skrive den ned og bruge den næste gang, du prøver at hente/sende mails.

Hvis ovenstående ikke hjalp, skal du henvende dig til dem, der i sin tid har givet dig den pågældende mailadresse og få dem til at hjælpe med at nulstille koden. Hvis du har adgang til webmail, kan du sikkert selv gøre det når du er logget ind på webmail.

Bemærk, hvis du nulstiller koden og vælger en ny kode, skal den nye kode også bruges til webmail og hvis du har en mobiltelefon.
Mvh. Kim