Thunderbird & Lightning » IMAP: kontakt til server mislykkedes

Babuska
 

IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Babuska » tirs 14. nov 2017 11:52

Hej
Vi er en børnehave, hvor vi bruger Thunderbird på 3 pc-er. 2 stk kører win10. Efter skift til Gigahost for et par måneder siden, oplever vi dagligt problemer med at der er lang ventetid (20-30 sek) og tit fejlmelding om forgæves login til IMAP-server. Det er især når vi har sendt en mail, hvorefter Thunderbird jo lægger mailen i Sendt-mappen og derved igen skal kontakte serveren, at fejlmeldingerne kommer. Vi klikker på Prøv igen- knappen, men det er ikke sjovt, når det skal gøres flere gange, og nogle gange lykkes det slet ikke, mailen dukker aldrig op i Sendt-mappen. Samme opførsel ses på en pc- som kører Linux Mint. En anden email-konto, også IMAP, hos one.com kører lynhurtigt, uden fejl.
Problemerne optræder også med en helt anden internetforbindelse (fibernet), så det er ikke et problem i routeren.
Et tjek med Operas 12.06 efterhånden gamle mail, fungerer problemfrit med Gigahost IMAP. Så konklusionen er, at det er samspillet mellem Gigahost og Thunderbird, der halter. Vi har kontakt med Gigahost support, men de imponerer ikke med viden om Thunderbird. Har I et bud på hvad vi kan gøre?

Mozilla/5.0 (X11; Ubuntu; Linux x86_64; rv:56.0) Gecko/20100101 Firefox/56.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11274
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 14. nov 2017 12:05

Hej Babuska

Vi har før haft problemer oppe, hvor fejlen skyldes, at mappenavnene på IMAP-serveren/Thunderbird driller. Men så burde fejlen være der hver gang, og den er den ikke, så vidt jeg kan forstå på dit indlæg.

Du kan dog alligevel prøve dette:
Opret en mappe, som du kalder Ny-sendt
Gå ind i indstillingerne og vælg at få placeret sendte mails i den nye mappe.
Tjek, om det nu virker.

Er I på nettet med kabel eller trådløst? Problemet med lang ventetid kan opstå, hvis forbindelsen ikke er stabil, og det vil i så fald typisk, være fordi man bruger en trådløs forbindelse. I kan I så fald prøve, om det hjælper med en kablet forbindelse.
Mvh. Kim

Babuska
 

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Babuska » tirs 14. nov 2017 12:40

Tak for svaret.
Vi kører ikke trådløst, og har en hurtig TDC forbindelse. Problemerne er der også via en anden internetforbindelse på fibernet.
Jeg har prøvet at lave en ny mappe: Ny-sendt og valgt denne til at lægge de sendte mail i.
Opførslen er det samme: Lang ventetid, 20- 30 sek. og ind imellem fejlmelding.
mvh
Claus
Vedhæftede filer
Skærmbillede fra 2017-09-05 14-44-08.png

Babuska
 

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Babuska » tirs 14. nov 2017 12:43

Prøvede lige at pinge imap.gigahost.dk, det lå omkring 35 millisek.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11274
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 14. nov 2017 13:30

Hej Claus

Det er svært, når det kun er en periodisk fejl. Eneste forklaring, jeg kan komme i tanke om, når I bruger en kablet forbindelse, er problemer med mailserveren. Måske den er overbelastet. Hvis det er tilfældet, vil problemet være der, uanset hvilken mailklient man benytter. Supporten hos Giganews behøver i så fald ikke have kendskab til Thunderbird, de skal blot tjekke i deres logfiler, om der er problemer med stabiliteten på den pågældende mailserver.

Måske andre har andre bud på, hvad der ellers kan drille.
Mvh. Kim

Babuska
 

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Babuska » tirs 14. nov 2017 15:18

Jeg prøvede lige at installere Evolution, som ind imellem kommer med fejlmelding. Så det tyder endnu mere på at det er deres servere, der er overbelastede.
mvh
Claus
Vedhæftede filer
Skærmbillede fra 2017-11-14 14-33-48.png

Gæst
 

Re: IMAP: kontakt til server mislykkedes

Indlægaf Gæst » fre 15. dec 2017 13:44

Nu fungerer mail som det skal, Gigahost har gjort et eller andet ved deres server og det har fungeret fint med thunderbird de sidste 3 ugers tid.
mvh
Claus