Thunderbird & Lightning » Kryptering og signatur

TND
 

Kryptering og signatur

Indlægaf TND » lør 27. jan 2018 11:57

Jeg har fulgt anvisning hos NEM-ID til installation af NEM - ID certifikat med e-mail. Support fra NEM-ID viser alt ok. Alligevel kan jeg ikke kryptere e-mail. Jeg har forsøgt meget for at installere modtagerens vCard og det offentligt tilgængelige certifikat (fra database som beskrevet hos NEM-ID. Alligevel virker det ikke. Måske importeres modtagerens certifikat ikke rigtigt? Kan nogen vise hvordan NEM-ID kryptering skal fungere i enkle skærmbilleder? Jeg har ikke fundet det noget sted.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; Trident/7.0; Touch; LCTE; rv:11.0) like Gecko

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5104
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Kryptering og signatur

Indlægaf Jørgen Rasmussen » lør 27. jan 2018 14:59

Jeg har desværre ingen skærmbilleder til dig.

Du skal ikke installere modtagerens vCard. Du skal installere modtagerens certifikat.
Åbn Thunderbirds indstillinger. Klik på 'Avanceret', og klik så på 'Certifikater'. Klik på 'Håndter certifikater'. Klik på 'Personer'. Klik på 'Importer'. Klik på 'OK'-knapperne, så diverse indstillinger gemmes.


Du kan evt. teste om du har opsat din egen signatur/sikkerhedsmodul korrekt ved at sende en underskrevet mail til dig selv.

Bemærk, at Thunderbird kan "glemme", hvilket certifikat du har valgt til at underskrive mails med. Så vil Thunderbird vise dig fejlmeddelelsen "Du skal opsætte et eller flere personlige certifikater, for at kunne bruge denne sikkerhedsfunktion. Vil du vide hvordan du gør det?" Hvis det sker, så klik på 'Ja'. Klik på' Vælg' ud for 'Digital signatur', og klik så på 'OK'.
Hilsen Jørgen

Niels Svith
 

Re: Kryptering og signatur

Indlægaf Niels Svith » man 5. feb 2018 15:43

Hej.

Jeg har også oplevet problemerne med vCard, så jeg blev glad, da jeg anvisningen med installation af certifikat, men det gik ikke, som jeg håbede.
jeg hentede et certifikat og downloadede til min computer, men fik følgende advarsel, da jeg forsøgte at installere under "personer".

"Dette certifikat kan ikke bekræftes og vil ikke blive importeret. Certifikatudstederen kan være ukendt eller utroværdig, certifikatet kan være udløbet eller trukket tilbage eller certifikatet kan være ikke-godkendt."

Håber der findes en simpel forklaring.

med venlig hilsen

Niels

Niels Svith
 

Re: Kryptering og signatur

Indlægaf Niels Svith » man 5. feb 2018 15:45

Jeg glemte at skrive, at certifikatet er gældende og først udløber i 2020.

Med venlig hilsen

Niels

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5104
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Kryptering og signatur

Indlægaf Jørgen Rasmussen » man 5. feb 2018 16:03

Hej Niels

Personens certifikat er måske underskrevet af en certifikat-autoritet, som Thunderbird ikke automatisk har tillid til. Når du har tilføjet sikkerhedsmodulet fra NemID, skulle du kunne se NemIDs certifikater under Autoriteter i vinduet Certifikatadministration. Hos mig hedder de TRUST2408. Klik på dem en ad gangen, og klik så på knappen 'Rediger tillid' Sæt flueben ud for de to øverste indstillinger. Klik på OK til indstillingsvinduerne er lukket og indstillingerne gemt.
Genstart Thunderbird og se, om du kan importere certifikatet.

En anden måde at få et certifikat ind i Thunderbirds certifikatlager er, at modtage en digitalt underskrevet mail fra vedkommende.
Hilsen Jørgen