Side 1 af 1

Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 12:39
af Lise Andersen
Mit mailprogram ville i lørdags 3. feb. 2018 (som noget nyt) have adgangskode til mailserveren for at virke - den automatiske serie prikker duede ikke - så jeg tastede koden, men den duede heller ikke.
Så bad jeg om at få nulstillet koden, og få en ny pr mail - en mail, som jeg jo regnede med at finde, når jeg logger på google mail. Men nu har jeg prøvet 2 gange, både i går og i dag, men der kommer ikke noget ??? :|

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/64.0.3282.140 Safari/537.36

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 12:56
af Kim Ludvigsen
Hej Lise

Jeg tror, du får blandet nogle ting sammen. Det er en adgangskode til Mozilla, du har nulstillet, og den har ikke noget at gøre med din mailkonto eller adgangskoden til mailkontoen.

Har du mulighed for at tage et skærmbillede af den meddelelse, du får vist om, at adgangskoden er forkert? Det kan hjælpe os med at finde ud af, hvilken adgangskode, der er problemer med. Og måske også, hvad problemet er.

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 13:08
af Lise Andersen
Tak for svar - her er skærmklippet :-)

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 13:10
af Lise Andersen
- men det gik da fint med at logge ind på Mozilla med det sædvanlige kodeord dertil -?

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 13:18
af Jørgen Rasmussen
Ifølge fejlmeddelelsen nederst i dit skærmbillede, skal du besøge https://support.google.com/mail/accounts/answer/78754

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 13:26
af Kim Ludvigsen
En dansk version:
https://support.google.com/mail/answer/ ... cantsignin

P. S. Jørgen, jeg er imponeret over, at du kunne læse meddelelsen fra Google. Måske jeg skal have nye briller, det var lidt sløret for mig :D

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 13:35
af Lise Andersen
Ja, jeg har altså været på googles fejlside, der er ikke noget at hente. Og grunden til at Jørgen kunne læse den meddellelse er, at jeg har rettet billedet, det var ikke blurret første gang, jeg lagde det op :-)

Men altså: Thunderbird forlanger et login, som jeg åbenbart ikke kan give. Hvordan får jeg nulstillet og lavet en ny login ??

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 14:00
af Kim Ludvigsen
Så kan jeg bedre forstå, Jørgen kunne læse det - troede, jeg var ved at blive gammel.

Hvad har du prøvet på Googles fejlside? Jeg har selv kæmpet med samme problem for et par dage siden. Jeg prøvede både at låse op (unlock-linket) og at tillade mindre sikre apps. Jeg tror, det var sidstnævnte, der gjorde udslaget - jeg måtte dog gøre det et par gange, før Google fik registreret ændringen.

Det burde ikke være nødvendigt at få nulstillet adgangskoden (lavet et nyt login), problemet ligger i et eller andet misforstået sikkerhedstiltag hos Google, og ovennævnte burde løse det.

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 15:21
af Lise Andersen
Tak for svar -
Jeg har nu ikke prøvet alt. Det du skriver 'låse op/unlock-linket' ved jeg ikke hvad er - måske jeg finder ud af om lidt? For det næste du skriver, med at 'tillade mindre sikre apps' vil jeg prøve nu - jeg aner ikke hvad det går ud på, men det kommer vel. - Jeg vedhæfter et nyt klip, hvis du har gode råd eller andre kommentarer, vil jeg gerne have dem :o -hilsen Lise

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 15:31
af Kim Ludvigsen
Unlock-linket er det sidste link i selve artiklen, det der ender på DisplayUnlockCaptcha. Og adgangen til de mindre sikre apps er ud for der hvor du har skrevet "prøve".

Jeg er som sagt ikke sikker på, hvad der helt præcis gjorde udslaget hos mig, for jeg måtte prøve flere gange med de forskellige ting, før det til sidst lykkedes. Måske det var de mange bandeord, der røg i Googles retning, der hjalp.

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 15:43
af Lise Andersen
Tak igen for svar -
så prøver jeg nu - - mht bandeord, så har jeg en del parat, og jeg vil ikke spare! Har allerede skrevet lidt til google, men selvfølgelig ikke hørt noget. Jeg skrev også på dansk, så det er vel forståeligt. Men jeg er så glad for, at Thunderbird har dansk support, det er derfor jeg har det mailprogram ...

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 15:59
af ojunker
Jeg har været igennem det samme pjat her. Google opfatter åbenbart Thunderbird som en mindre sikker app, som er skadelig for ens konto.

Man kan genoprette adgangen fra Thunderbird sådan:
Log på din Gmail konto i Firefox
Vælg app-ikonet oppe i højre hjørne (de 9 små firkanter)
Vælg "Min konto"
Under Log-in og sikkerhed, vælg: Apps med kontoadgang
Slå "Tillad mindre sikre apps" TIL ved at flytte knappen i højre side til højre.
Så får du igen adgang til din konto fra Thunderbird.

Re: Thunderbird - login virker ikke

Indlæg: man 5. feb 2018 16:29
af Lise Andersen
Fin opskrift, tak for det! - - men, jeg har slået den til, har genstartet og kontrolleret. Kan stadig ikke logge ind. Jeg har også kontrolleret IP-adr på de 'usikre login'er' som Google skriver om, og meddelt, at det var mig. Genstartet og kontrolleret nok engang, at 'Tillad usikre apps' er slået til. Lige lidt hjælper det, jeg kan ikke få gang i Thunderbird. Den vil ha en adgangskode! MEN, så prøvede jeg at sætte min kode på igen-igen, og
miraklet er sket !! 1.000 tak til jer alle for jeres store tålmodighed. Så er jeg glad igen :) skidtet virker -hilsen Lise