Side 1 af 1

Kan ikke åbne krypterede mail.

Indlæg: tirs 8. maj 2018 11:27
af AHM
Hej,

Jeg har et mindre erhverv hvor jeg er eneste mand i virksomheden. Min mail er sat op på korrekt vis efter bogen mht. sikker mail.

Jeg har ingen problemer med at sende sikker mail, både krypterede og signerede mail. Jeg oplever dog, at jeg ikke kan åbne sikker mails. Jeg får denne besked på skærmbilledet, hvor indholdet af mailen burde fremgå:

" Thunderbird kan ikke dekryptere denne meddelelse

Afsenderen har krypteret denne meddelelse med en digital signatur, men Thunderbird kunne ikke finde signaturen.
Mulige løsninger:

Hvis du har et smartcard, så indsæt det nu.
Hvis du benytter en ny computer, eller hvis du benytter en ny Thunderbird profil, så gendan dine digitale signaturer. Digitale signaturer er oftest gemt i filer med endelsen .p12"

Er der en venlig sjæl som kan hjælpe mig?

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10_13_4) AppleWebKit/605.1.15 (KHTML, like Gecko) Version/11.1 Safari/605.1.15

Re: Kan ikke åbne krypterede mail.

Indlæg: tirs 8. maj 2018 13:53
af Jørgen Rasmussen
Jeg tror, du får fejlmeddelelsen, fordi Thunderbird "taber forbindelsen" til sikkerhedsmodulet. Jeg har set indberetninger om lignende problemer. Her kunne brugerne ikke underskrive meddelelser digitalt. Jeg ved ikke, om det er en fejl i Thunderbird eller om problemet skyldes Nets' måde at håndtere danskernes digitale signaturer på.

Du kan "løse" problemet på følgende måde. Når du skal dekryptere eller underskrive en meddelelse digitalt, skal du åbne vinduet Kontoindstillinger i Thunderbird. Find den pågældende mailkonto til venstre i vinduet. Klik på underpunktet Sikkerhed. Klik på de to knapper Ryd. Klik så på knappen Vælg ud for Digital signatur. Klik på knappen Ja for at bruge samme certifikat til at dekryptere meddelelser. Klik på knappen OK for at lukke vinduet Kontoindstillinger.
Du skulle nu være i stand til at dekryptere og signere meddelelser digitalt. Desværre muligvis nødvendigt at foretage ovenstående, hver gang du har startet Thunderbird, hvis du skal bruge certifikatet.

Re: Kan ikke åbne krypterede mail.

Indlæg: tirs 8. maj 2018 17:18
af AHM
Hej Jørgen,

Det har jeg prøvet nu flere gange, men det løser desværre fortsat ikke mit problem. Nu har jeg i alt 42 ulæste mails, som alle er modtaget krypteret, og jeg kan ikke se indholdet i disse.

Re: Kan ikke åbne krypterede mail.

Indlæg: tirs 8. maj 2018 19:01
af Jørgen Rasmussen
Fejlmeddelelsen kan også dukke på, når man kun henter meddelelseshovedet i stedet for hele meddelelsen.
Kontrollér lige kontoindstillingerne for den pågældende konto:
Åbn vinduet Kontoindstillinger. Find den pågældende mailkonto til venstre i vinduet. Klik på underpunktet Serverindstillinger. Fjern evt. flueben ud for indstillingen 'Hent kun meddelelseshoveder'.
Hvis du havde et flueben dér, og har fjernet det, så kan du hente meddelelserne på følgende måde:
Tilføj en stjerne til de pågældende meddelelser. Åbn menuen Filer i hovedvinduet i Thunderbird. Klik på Offline -> Hent stjernemarkerede meddelelser.