Thunderbird & Lightning » Forbindelsestiden til server er udløbet

Gæst
 

Forbindelsestiden til server er udløbet

Indlægaf Gæst » fre 24. aug 2018 23:11

Hej. Jeg kan ikke tjekke mail på min TB mail. Hverken på pc eller mobil.
PC: "Forbindelsestiden til serveren .... er udløbet"
Jeg er en almindelig bruger, så svaret må gerne være på "begynder-niveau" og skåret ud i pap.
Mobil: "Postserveren svarer ikke ... . Kontroller kontooplysninger"
Ved ikke hvor jeg skal starte - eller hvem jeg kan kontakte for konkret hjælp.
Håber at finde en løsning denne vej.
På forhånd tak.
Hilsen Edith

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/68.0.3440.106 Safari/537.36

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11717
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Forbindelsestiden til server er udløbet

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 24. aug 2018 23:21

Hej Edith

Meddelelsen betyder, at mailprogrammet ikke kan få forbindelse til mailserveren.

Når du får meddelelsen i to forskellige programmer og på to forskellige enheder (PC med Thunderbird og mobil med en mailapp), så tyder det på, at problemet enten er en dårlig internetforbindelse, eller at der er problemer på mailserveren. Når du kan skrive her, er det nok ikke internetforbindelsen, der driller.

Du kan prøve at tjekke, om dem der har givet dig mailadressen har en side med info om problemer. Ellers kan du kontakte deres support for at høre, om der er generelle problemer.

Hvis du ikke ved, hvem, der har givet dig mailadressen, så fortæl os, hvad der står efter @ i din mailadresse, så kan vi sikkert finde ud af det.
Mvh. Kim

Gæst
 

Re: Forbindelsestiden til server er udløbet

Indlægaf Gæst » fre 24. aug 2018 23:27

Tak for hurtigt svar på en sen fredag aften :-)
Jeg har fået mailadressen i forbindelse med oprettelse af webshop.
@gallerigavlen.dk

Så det er måske dem, der står for min webshop, jeg skal kontakte?

Hilsen Edith

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11717
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Forbindelsestiden til server er udløbet

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 24. aug 2018 23:45

Ja, det er dem, du skal kontakte. Det kan være et midlertidigt problem, så måske det er løst i morgen.
Mvh. Kim

Gæst
 

Re: Forbindelsestiden til server er udløbet

Indlægaf Gæst » fre 24. aug 2018 23:49

Pyha ... så prøver jeg at tage det roligt og se om det hele fungerer normalt i morgen.
Ellers skriver jeg til deres support.

TUSIND tak for dine gode og letforståelige svar.
Præcis, hvad jeg havde brug for.
God weekend

Hilsen og godnat herfra
Edith