Thunderbird & Lightning » Mine e-mails lander i modtagernes “spam”-mapper

Nikolaj Lunøe
 
Indlæg: 35
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 14:30
Geografisk sted: Christianshavn

Mine e-mails lander i modtagernes “spam”-mapper

Indlægaf Nikolaj Lunøe » tors 27. sep 2018 21:16

Jeg benytter Mozilla Tunderbird version 52.9.1 – og har altid været glad og tilfreds.

På det seneste har jeg imidlertid fået et problem, som sandsynligvis intet har med mail-programmet at gøre – men jeg vil for en sikkerheds skyld alligevel lige prøve at spørge jer kyndige og hjælpsomme mennesker.

Problemet er slet og ret, at inden for de sidste ca. 4-5 uger har et meget stort antal mennesker fortalt mig, at de (ofte med stor forsinkelse) har fundet e-mails, som jeg har sendt dem, i “spam”-mapperne i deres mailprogram.

Andre hævder, at de slet ikke har modtaget mine mails. (Dette kan måske bero på, at samme mails ligeledes er røget i “spam”-mappen – som mailprogrammet så automatisk har tømt (fx efter 14 dage), uden at modtageren har fået kikket i den.)

Og en hel del mails er formentlig forsvundet, uden at jeg har fået det at vide – ikke alle svarer, og det er de jo heller ikke forpligtet til.

Jeg har ikke selv ændret noget i opsætningen af Thunderbird – bortset fra at jeg i mandags slog funktionen “Bed altid om kvittering, når der sendes meddelelser” til – i at forsøg på at finde ud af, hvem der henholdsvis modtager og ikke modtager mine mails.

Jeg har et ret effektivt antivirus-program, der opdateres flere gange i døgnet: “Avira Antivirus Pro” – som altid omgående har fanget vira i mails, jeg har modtaget (de få gange, dette er sket).

Men kan en eller anden internet-side eller e-mail alligevel have installeret en eller anden form for “malware” på min PC – som medfører, at diverse mail-servere og mail-programmer er begyndt at registrere de e-mails, jeg sender, som spam?

Med venlig hilsen
Nikolaj Lunøe
nikolaj@capability.dk

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:62.0) Gecko/20100101 Firefox/62.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11818
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mine e-mails lander i modtagernes “spam”-mapper

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 27. sep 2018 21:31

Hej Nikolaj

Du har ret i, at det ikke har noget med Thunderbird at gøre. Er det almindelige mails, eller sender du til flere modtagere samtidig? Sidstnævnte øger risikoen for at havne i en spammappe.

Kvitterings-funktionen kan meget vel være med til at mailene opfattes som spam. Den funktion er alligevel ikke ret meget værd, fordi den kun virker, hvis modtagerens program er indstillet til at sende en kvittering. Nogle programmer tillader det som standard, andre slår som standard den funktion fra. Og så kan du jo ikke vide, om den manglende kvittering skyldes, at funktionen er slået fra, eller om det er fordi, modtageren ikke har åbnet mailen.

Jeg tror ikke, der er malware på spil.
Mvh. Kim

Nikolaj Lunøe
 
Indlæg: 35
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 14:30
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Mine e-mails lander i modtagernes “spam”-mapper

Indlægaf Nikolaj Lunøe » tors 27. sep 2018 21:44

Tak!

De mails, der lander i spam-mapperne, er både nogle, der kun er sendt til en enkelt modtager, og nogle, der er sendt til en mindre gruppe.

Jeg troede ikke, at de enkelte mail-programmer udvekslede lister over afsendere af "spam" via servere -- men det gør de måske?

Bedste hilsener
Nikolaj

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11818
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mine e-mails lander i modtagernes “spam”-mapper

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 27. sep 2018 21:55

Nej, de udveksler ikke lister, men spammere sender typisk den samme mail til flere modtagere, så når man gør det, får man et lille minus. Der kan være forskel på, hvordan man sender til flere personer, og nogle resulterer i et større minus end andre.

Indholdet i mailen har naturligvis også noget at sige, dels hvis der er ord, der ofte bruges af spammere, og dels hvis der benyttes eksternt indhold (billeder).

Links i mailen til salgssider kan også give minuspoint. Og der er naturligvis mange andre faktorer, der spiller ind.

Så hvis man sender en mail til flere modtagere, hvor man skriver om Viagras lyksaligheder og samtidig indsætter et eksternt billede og et link til, hvor man kan købe Viagra, så er det næsten dømt til at gå galt.

Endnu en ting, der spiller ind: afsenderadressen. Hvis modtageren har afsenderadressen i sin adressebog, så vil de fleste mailprogrammer ikke markere mailen som spam. Så egentligt er det lidt specielt, at mailene er blevet betragtet af spam hos mange forskellige modtagere. Du har vel ikke skiftet mailadresse for nylig?
Mvh. Kim