Thunderbird & Lightning » Søgning på mails

nicolai
 

Søgning på mails

Indlægaf nicolai » tors 13. dec 2018 20:05

Når jeg søger blandt mails får jeg alle mulige mails, som intet har at gøre med det ord, jeg har søgt på. Hvad gør jeg galt?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/70.0.3538.110 Safari/537.36

nicolai
 

Re: Søgning på mails

Indlægaf nicolai » tors 13. dec 2018 20:06

Hcorfor helvede får jeg at vide, at det indtastede bruger navn allerede er i brug når jeg skrive et spm?
Er det ikke meningen at man skal bruge sit eget brugernavn?????

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11832
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Søgning på mails

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 14. dec 2018 16:42

Hej Nicolai

Med hensyn til brugernavnet, har du måske ramt et navn, som bruges af en registreret bruger.

Med hensyn til søgningen, så er der en lille mulighed for, at din søgeterm findes i mailene men uden at være synlig. Men ellers skyldes problemet sikkert en fejl i indekseringen af dine mails.

Du kan slette indekseringsfilerne og indekseringsdatabasen. Dine mails ligger ikke heri, så mailene berøres ikke. Thunderbird gendanner selv indekseringsfilerne igen, hvilket dog kan tage noget tid afhængig af, hvor mange mails du har.

Lav først en backup, så du er sikret, hvis du skulle komme til at slette en forkert fil. Læs hvordan i afsnittet "Sådan laver du en backup af profilen" i denne artikel:
https://support.mozilla.org/da/kb/profi ... hunderbird

Husk at lukke Thunderbird først, dette er vigtigt! Du skal ikke åbne Thunderbird igen, før jeg skriver det nedenfor.

Når du har lavet din backup, skal du ind i profilen og slette indekseringsfilerne og indekseringsdatabasen. Slet filen global-messages-db. Du skal nu finde mappen med dine mails:

Hvis du bruger IMAP: Åbn mappen ImapMail i profilen. Åbn mappen med navnet på din mailkonto.
Hvis du bruger POP3: Åbn mappen Mail i profilen. Åbn mappen med navnet på din mailkonto.

I den åbnede mappe har du en række filer med navne svarende til dine mapper i Thunderbird. Der ligger to filer for hver mappe. En af filerne har ingen filtype, fx INBOX (dette er filen med dine mails i Indbakke). Den anden fil har filtypen msf, fx INBOX.msf. Msf-filerne er indekseringsfiler. Slet alle filerne med filtypen msf. Du skal endelig ikke slette dem uden filtype!
Hvis du har undermapper i Thunderbird, så ligger de her som mapper med filtypen sbd. Åbn i så fald mapperne, og slet msf-filerne i dem.

Du kan nu åbne Thunderbird. Programmet vil automatisk begynde at indeksere dine mails igen, og det kan som sagt tage en del tid. Så vidt jeg husker, kan du følge processen i statuslinjen i Thunderbird. Når indekseringen er færdig, skulle du gerne kunne søge uden fejl.
Mvh. Kim

iuyiohopjo
 

Re: Søgning på mails

Indlægaf iuyiohopjo » lør 15. dec 2018 02:15

Tak for svar.
Er problemer det også, når jeg netop har installeret Th på en nu computer?

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11832
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Søgning på mails

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 15. dec 2018 04:00

Måske vi skulle uddybe problemet.

Har du overført Thunderbird fra en gammel computer?

Hvor mange mails har du (sådan cirka).

Ligger de i forskellige mapper, eller ligger de alle i indbakken?

Prøv at give os et par eksempler på søgeord, som viser forkerte resultater. Fortæl også gerne, om det er alle søgninger, der giver forkerte resultater, eller om det kun er en enkelt eller nogle få søgninger, som giver forkerte resultater.
Mvh. Kim