MozillaDanmark generelt » BlueGriffon

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11816
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

BlueGriffon

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 10. maj 2011 13:50

BlueGriffon er nu kommet i version 1.0. Spørgsmålet er, om vi skal oversætte programmet og medtage det på MozillaDanmark.

Jeg har selv været - og er stadig - noget forbeholden, spørgsmålet er, hvad I andre synes. Er programmet færdigt? Er det nemt at bruge (fx CSS-editoren)? Oplever I fejl i programmet?

Lad mig uddybe mine indvendinger mod programmet - og programmøren.

Jeg havde egentlig tænkt mig at oversætte programmet og skrive en guide til det, men programmøren har undervejs ignoreret mine spørgsmål om oversættelsesarbejdet m.m. i hans blog - spørgsmålene blev endda aldrig offentliggjort. Jeg bestemte mig derfor til at vente til, version 1.0 var udsendt.

Mit indtryk efter lidt legen med programmet - jeg har kun kunnet teste på Linux:

Der mangler en sitemanager. Man kan installere en FTP-udvidelse, men det er ikke helt det samme. Jeg vil mene, at en sitemanager er ret så vigtig for målgruppen: Dem, der har brug for et wysiwyg-program.

Man kan ikke redigere PHP-filer. Man får slet ikke lov at loade en PHP-fil, hvilket ellers godt kunne lade sig gøre i KompoZer. Indsætter man PHP-kode i en HTML-fil, smides koden væk. Åbner man en HTML-fil med PHP-kode i, laves koden om til en kommentar:
<?php echo "Hej verden"; ?> laves om til <!-- ?php echo "Hej verden"; ?-->
Man kan selvfølgelig argumentere, at målgruppen ikke har brug for PHP, men det virker som et klart tilbageskridt i forhold til KompoZer.

Jeg kan ikke finde ud af CSS-editoren. Jeg har forsøgt at indsætte en span med fx en anden forgrundsfarve i en tekst, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan det gøres. I version 1.0 forsvinder al indhold i programvinduet, når jeg lukker CSS-editoren. Jeg mener at det lykkedes mig at oprette en klasse i forrige version af programmet, men jeg kunne ikke få den indsat i en span. Kun i en paragraph (<p>).

Mozilla/5.0 (X11; Linux x86_64; rv:2.0.1) Gecko/20100101 Firefox/4.0.1
Mvh. Kim

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Re: BlueGriffon

Indlægaf Jesper Kristensen » tirs 10. maj 2011 15:11

Jeg har ikke selv prøvet programmet. Jeg mener generelt at generelle HTML WYSIWYG editors til at redigere hele sider, som fx Nvu, KompoZer, BlueGriffon, osv. ikke hører nogen steder hjemme. Hvis du ikke vil rode med HTML-koder, så få dig en webside hos Google Sites, WordPress.com eller lignende, eller installer alternativt et færdigt CMS som Drupal. Det er to forskellige måder at lave sin hjemmeside på, og en generelt HTML WYSIWYG editor tager de dårlige sider af hver af de to metoder og sætter dem sammen.

Når det er sagt, så har jeg noget lidt mere konkret at sige om BlueGriffon. Den er baseret på open core modellen, og jeg er ikke helt glad ved at skulle reklamere for sådant et halvåbent produkt på mozilladanmarks hjemmeside, med mindre vi også får en del af indtægterne. Jeg har det fint med at arbejde gratis for Mozilla, men jeg har det ikke fint med det hvis andre direkte tjener penge på mit gratis arbejde uden at jeg får noget. Men det kommer selvfølgelig an på hvor åbent BlueGriffon ender med at være. Det har jeg ikke undersøgt, og det vil nok heller ikke være muligt at se lige med det samme, da projektet stadig er meget ungt.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11816
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: BlueGriffon

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 10. maj 2011 15:29

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har fået prøvet Wordpress og alternative systemer. Min eneste erfaring med den slags er Fundasvært, og det er nok ikke det bedste grundlag at bedømme den slags på.

Når jeg gerne vil oversætte/skrive om en WYSIWYG-editor, så er det fordi, nogle foretrækker at redigere hjemmesider på den måde frem for et CMS.

Som jeg har forstået det, vil programmet altid være gratis. Der vil i stedet være udvidelser som koster penge (nogle udvidelser er dog gratis).
Mvh. Kim

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Re: BlueGriffon

Indlægaf Jesper Kristensen » tirs 10. maj 2011 17:11

Kim Ludvigsen skrev: Jeg må indrømme, at jeg aldrig har fået prøvet Wordpress og alternative systemer. Min eneste erfaring med den slags er Fundasvært, og det er nok ikke det bedste grundlag at bedømme den slags på.


Nej, fundasvært er nok ikke det bedste grundlag.

Når jeg gerne vil oversætte/skrive om en WYSIWYG-editor, så er det fordi, nogle foretrækker at redigere hjemmesider på den måde frem for et CMS.


Ja, det ved jeg. Jeg er heller ikke imod at vi har en på mozilladanmark. Det jeg bare ville sige er at jeg nok ikke vil have nogen specifikke holdninger til BlueGriffon som program frem for KompoZer, da konceptet ikke er et jeg går ind for. Der er sikkert en del der gerne vil have en WYSIWYG html editor med mulighed for at vise alle sine manglende designevner, men jeg vil tro at mange af dem bare ikke ved at der findes et nemmere alternativ.

Som jeg har forstået det, vil programmet altid være gratis. Der vil i stedet være udvidelser som koster penge (nogle udvidelser er dog gratis).


Det er korrekt. Men hele forretningsmodellen er bygget op om at man skal købe udvidelserne, så spørgsmålet er om man vil ende med et halvt program, som ikke er meget værd uden dem. Ikke at jeg ved noget om det i BlueGriffons tilfælde, jeg er base skeptisk ud fra det jeg har læst fra Daniels blog på Planet.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11816
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: BlueGriffon

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 10. maj 2011 18:46

Jesper Kristensen skrev: Men hele forretningsmodellen er bygget op om at man skal købe udvidelserne, så spørgsmålet er om man vil ende med et halvt program, som ikke er meget værd uden dem. Ikke at jeg ved noget om det i BlueGriffons tilfælde, jeg er base skeptisk ud fra det jeg har læst fra Daniels blog på Planet.


Det kunne måske forklare mit problem med CSS-editoren :lol:

Jeg er ikke just begynder i det med computer, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan man laver en ganske almindelig stilklasse, som man så kan påføre med en span. Men det kan jo være, der senere kommer en mere brugervenlig udvidelse til håndtering af CSS.

Jeg er spændt på, om andre kan finde ud af det, eller om det er mig, der er ved at falde af på den.
Mvh. Kim