KompoZer / Nvu » Upload med Windovs 7 home premium

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » fre 4. feb 2011 16:38

Er der nogen der kan instruere mig i at bruge Windovs 7 Home premium til at oploade hjmmesiden fra KompoZer? Jeg har en hjemmeside uploadet med Frontpage, vil den blive overskrevet, når jeg uploader den nye? Ikke alle sider på den nye hjemmeside har samme titel som på den gamle, og der er flere sider på den gamle, som ikke er med på den nye.
Jeg var meget glad for Frontpage, der var aldrig problemer, men desværre mistede jeg den, da min computer kolapsede, og jeg måtte have en ny. Den nye har Windovs 7 Home premium som styresystem, og det er jeg endnu ikke helt fortrolig med, og da jeg samtidig er amatør i brugen af computer, er jeg virkelig på herrens mark!
Jeg har downloadet ftp programmet File-Zilla client, men det kan jeg heller ikke rigtig finde ud af at bruge.
Jeg håber virkelig, der er nogen, der kan hjælpe mig?

Hilsen Birgit

Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 8.0; Windows NT 6.1; WOW64; Trident/4.0; GTB6.6; SLCC2; .NET CLR 2.0.50727; .NET CLR 3.5.30729; .NET CLR 3.0.30729; Media Center PC 6.0; HPDTDF; OfficeLiveConnector.1.5; OfficeLivePatch.1.3; .NET4.0C; msn OptimizedIE8;DADK)

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 4. feb 2011 17:12

Du kan evt. bruge funktionen et netværksdrev i Windows. Hvis du kan finde ud af at flytte filer mellem forskellige mapper i din Windows, kan du også finde ud af at bruge den. Den fungerer nemlig stort set på samme måde.

Jeg har skrevet lidt om metoden her:
http://kimludvigsen.dk/programmer-inter ... .php#mappe
Tjek afsnittet for Windows Vista, det skulle være det samme i 7'eren.

Filer med samme navne vil blive overskrevet, de andre filer vil ikke blive overskrevet.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » lør 5. feb 2011 16:08

Tak for rådet! Når jeg har oprettet et netværksted, kommer min gmle hjemmeside frem. Skal jeg slette filerne i den på netværkstedet, inden jeg lægger min nye hjemmeside ind? Ellers får jeg vel en blanding af både den nye og den gamle, og det er jo ikke så godt! Hvordan sikrer jeg mig, at der ikke er noget tilbage af den gamle hjemmeside?
De billeder, jeg har lagt ind på min nye hjemmeside, ligger i en anden mappe i stifinderen end hjemmesiden. Kommer de med ud på webhotellet, eller skal jeg flytte dem til samme mappe som min hjemmeside? Eller skal jeg lave en undermappe til billederne, og skal den så også ud at ligge på netværkstedet? Hvis det er nødvendigt at flytte billederne, skal jeg så sætte dem ind på hjemmesiden igen for at få dem med, da de jo så har fået en anden adresse?
Jeg er lidt forvirret omkring det, men jeg håber, du kan hjælpe mig?

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 5. feb 2011 17:00

Du behøver ikke slette de gamle filer. Dem med samme navn overskrives, og de andre har ingen betydning. Det er naturligvis mere overskueligt, hvis du sletter dem, men sørg for at have en kopi af dem et sted, det kan jo være, du får brug for dem en dag.

Jeg er ikke helt med på placeringen af dine billeder. Hvis du har indsat billederne fra mappen Billeder i mappen Dokumenter, så vil du ganske givet få problemer med at få dem til at virke, når du uploader siden.

Den rette fremgangmåde er at oprette en ny mappe til hjemmesiden og så placere billederne i mappen, inden du indsætter dem. Du skal så gemme html-filen i samme mappe. Hvis du har mange billeder, kan du evt. placere dem i en undermappe til hjemmesidemappen. Og igen, du skal flytte/kopiere billederne ind i mappen, før du indsætter dem.

Når siden er færdig overfører du så alt indholdet i hjemmesidemappen, inklusive eventuelle undermapper, til serveren.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » lør 5. feb 2011 17:13

Tusind tak, det er da klart og tydeligt! Jeg vil prøve det i morgen, håber det lykkes, ellers vender jeg tilbage!

Hilsen Birgit

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » man 7. feb 2011 19:41

Jeg har nu hele hjemmesiden rettet og klar til overførsel! Men det kan ikke lade sig gøre, og jeg kan heller ikke slette filerne fra den gamle hjemmeside. Der kommer et lille vindue der siger noget i retning af:" Access is denied", både når jeg vil slette den gamle, og når jeg vil uploade den nye, hvad betyder det? Har jeg en blokering på min computer eller hvad? Jeg er ved at få grå hår i hovedet af kæmpe med det, jeg har også prøvet at oploade med KompoZer, men det er det samme! Når jeg forsøger at overføre min nye hjemmeside, kommer den gamle ind og lægger sig i sitemanageren, og den tager fuldstændig styringen! Hvad gør jeg?

Hilsen Birgit

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4967
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Jørgen Rasmussen » man 7. feb 2011 20:16

Hej Birgit

Der kommer et lille vindue der siger noget i retning af:" Access is denied"

Kunne vi ikke få den præcise ordlyd.
Får du samme melding i ftp programmet FileZilla? Eller er det andre ting der driller der?
Hilsen Jørgen

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » man 7. feb 2011 21:10

Jeg har lige kontrolleret det, og jeg har faktisk stavet det rigtigt, så der står altså "Access is denied"! Og det er fuldstændig ligemeget, hvilket porgram jeg forsøger at uploade med, den vil ikke aceptere det.

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 7. feb 2011 21:22

Det tyder på, at du ikke har skriverettigheder på webserveren. Der er nok ikke andet at gøre end at kontakte webhotellets support. Fortæl dem, at du ikke kan uploade og giv dem fejlmeddelelsen.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » tirs 8. feb 2011 10:27

Tak, det vil jeg prøve! Men kan det ikke også have noget at gøre med mine sikkerhedsinstillinger på computeren? Jeg er desværre ikke nogen nørd, så jeg er lidt bange for at ændre noget, for jeg ved ikke, hvad det fører med sig! Kan det være et tilføjelsesprogram, der blokerer, og evt. hvilket? Mit internet kører i beskyttet tilstand, hvilket jeg mener er naturligt, men kan det evt. give mig problemer på min webserver? Jeg kan ikke forstå, at det skulle have noget at gøre med min udbyder, for på min gamle computer, som havde XP som styreprogram, havde jeg aldrig problemer med at rette og slette på min hjemmeside! Men nu er det som om, der er noget der forhindrer mig i at fortage mig noget som helst på webserveren!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 8. feb 2011 12:26

Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget hos dig, der blokerer. Spørg udbyderen og vend meget gerne tilbage med deres svar.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » ons 9. feb 2011 19:22

Jeg har nu fået min udbyder til at slette min gamle hjemmeside på webserveren, men det har ikke hjulpet! Det ser fuldstændig ud som før, så der er åbenbart problemer med noget på min computer. Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er, og jeg tør ikke gå i dybden i indstillingerne, da jeg ikke er fortrolig med det, og jeg er bange for at komme til at gøre noget forkert! Jeg bliver nok nødt til at finde en fagmand inden for Windovs 7 til at hjælpe mig!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 9. feb 2011 19:30

Jeg tror stadig ikke, det er et problem hos dig, men at det er på webserveren. Hvad sagde udbyderen til den fejlmeddelelse, du får?

Det eneste, der burde kunne blokere for din adgang i flere forskellige programmer, er en firewall på din computer. Men den vil ikke give den pågældende fejlmeddelelse med access is denied.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » ons 9. feb 2011 19:48

Han har egentlig ikke kommenteret problemet, men blot meddelt, at han ville slette min hjmmeside for at prøve, om det ville hjælpe. Jeg har skrevet tilbage, at det ikke har hjulpet, men jeg har endnu ikke fået svar!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 9. feb 2011 21:22

Prøv lige at vente, til du hører fra dem igen.

Hvis du kender en, du har tillid til, kan du evt. prøve, om det virker fra vedkommendes computer. Det vil i hvert fald vise, om det er noget på din computer, eller om det er webserveren, den er gal med.

Men som sagt, med den fejlmeddelelse, så er det tæt på 100 procent sikkert, at det er webserveren.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » fre 11. feb 2011 20:57

Jeg har nu fået min udbyder til at slette min gamle hjemmeside, så nu burde jeg kunne uploade den nye! Jeg forsøger mig med FileZilla, selvom jeg ikke helt ved, hvordan den fungerer. Men den melder fejl på alle mine billder, og det kan jeg ikke rigtig forstå. Så vidt jeg kan se, har den problemer med at identificere billderne på siden. Jeg har lavet en mappe, som hedder "Min hjemmeside" og en mappe under den som hedder "Hjemmesidebilleder" til alle de billeder, jeg har brugt på hjemmesiden! Er det et problem, at billderne ikke ligger i samme mappe som hjemmesidefilerne, men at de ligger i en undermappe til den? Når jeg viser min hjemmeside i browseren, fungerer det hele, som det skal med link til billederne og link til de forskellige sider osv. Hvad kan der være galt?

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 12. feb 2011 02:00

Der er intet problem i at benytte en undermappe til billederne.

Hvilken fejl melder FileZilla? Den præcise ordlyd, tak.

Har du fået uploaded det hele nu, eller er det filerne på dig egen computer, du ser i FileZilla?
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » lør 12. feb 2011 20:31

Der er overhovedet ingenting uploadet. Jeg har lige prøvet igen, den stoppede ved 79 mislykkede overførsler!
Jeg vil skrive nøjagtigt, hvad den har fortalt imellem 2 fejlmeldinger.
Fejl: Kritisk fejl i filoverførsel.
Respons: 550/Min hjemmeside: The system cannot find the file specified.
Kommando: CWD/
Respons: 250 CWD command successfull.
Kommando: MKD Min hjemmeside.
Respons: 550 Min hjemmeside: Access is denied.
Kommando: MKD/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder.
Respons: 550/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder: The system cannot find the path specified.
Kommando: CWD/Min hjemmeside/Hejmmesidebilleder.
Respons: 550/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder: The system cannot find the path specified.
Kommando: SIZE/Min hjemmeside/Hjemmesidebillder/billedets nr.jpg.
Respons: 550/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder/billedets nr.jpg.:The system cannot find the path specified.
Kommando: MDTM/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder/billedets nr.jpg.
Respons: 550/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder/billdets nr.jpg.:The system cannot find the path specified.
Kommando: PASV
Respons: 227 Entering Passive Mode(195,128,175,45,18,55)
Kommando: STOR/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder/billedets nr.jpg.
Respons: 550/Min hjemmeside/Hjemmesidebilleder/billdets nr.jpg.: The system cannot find the path specified.
Fejl: Kritisk fejl i filoverførsel.
Status: Forbindelse til server afbrudt.

Er det mine overførselsindtillinger der er forkerte?
Jeg har konfigureret, og testen var OK!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 12. feb 2011 22:45

Jeg kan i hvert fald se én fejl, du gør, men det burde nu ikke være årsag til fejlmeddelelserne. Medmindre serveren af en eller anden grund ikke vil acceptere mellemrum i mappenavne.

Du forsøger at overføre mappen "Min hjemmeside" samt alle filer og undermapper i den. Det skal du ikke. Du skal i stedet åbne mappen "Min hjemmeside" i FileZilla, så du kan se filerne og undermapperne i den. Og så skal du overføre det hele.

Det vil sige, du skal overføre indholdet i "Min hjemmeside", ikke selve "Min hjemmeside".

Når du har åbnet "Min hjemmeside", så du kan se filerne i den, så prøv først at overføre en enkelt fil i stedet for alle sammen på én gang. Start med index.html eller en anden fil i mappen "Min hjemmeside" og vent med at prøve at overføre mappen "Hjemmesidebilleder".

Du bør for øvrigt altid undgå mellemrum i mappe- og filnavne på en hjemmeside, da de kan nemt give problemer. Undgå også æ, ø og å. Brug i stedet - og ae oe og aa. Fx "ferien-paa-aeroe.html". Og endelig vil det være en god ide altid kun at bruge små bogstaver. De fleste webservere skelner mellem små og store bogstaver, så mappen "Hjemmesidebilleder" og mappen "hjemmesidebilleder" er to forskellige mapper.
Mvh. Kim

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 4967
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Jørgen Rasmussen » lør 12. feb 2011 23:11

Hvis fejlmeddelelserne er korrekt gengivet her, og du kun har en mappe med navnet "Hjemmesidebilleder", så har du også stavet Hjemmesidebilleder på tre forskellige måder.
Hjemmesidebilleder
Hejmmesidebilleder
Hjemmesidebillder
Hilsen Jørgen

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » søn 13. feb 2011 22:02

Jeg har nu fjernet alle mellemrum og skrevet alle filnavne med små bogstaver! Jeg har lige prøvet at uploade index.html, men jeg er nægtet adgang!
Det ser sådan ud:
Status: Tilsluttet.
Status: Påbegynder upload af C:\Users\pc\Min-hjemmeside\index.html
Kommando: CWD/
Respons: 250 CWD command successfull.
Kommando: Type A
Respons: 200 Type set to A.
Kommando: PASV
Respons: 227 Entering Passive Mode(195,128,175,45,18,198)
Kommando: STOR index.html
Respons: 550 index.html: Access is denied.
Fejl: Kritisk fejl i filoverførsel
Status: Forbindelse til server afbrudt.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg gør forkert!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 14. feb 2011 01:48

Det tyder som tidligere skrevet på, at du ikke har skriverettigheder på webserveren. Det er i så fald ikke noget, du selv kan gøre noget ved. Kontakt supporten og giv dem samme udklip fra log'en, som du bragte her.

Hvilket webhotel er det egentlig, der er tale om?
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » man 14. feb 2011 10:42

Jeg bruger Web 10. Jeg havde aldrig problemer med at uploade med Frontpage! Login ligner hinanden på den måde, at brugernavn og adgangskode er de samme. Jeg har ikke problemer med at få adgang til serveren, men den vil ikke modtage mine filer!

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 14. feb 2011 11:16

Det er netop det, at du sagtens kan komme ind på serveren, men ikke kan få lov at uploade, der får mig til at sige, at du skal have fat i supporten på webhotellet.

Det er dog lidt specielt, hvis du får lov at uploade med Frontpage. Har du prøvet det for nylig?

Web 10's support har en beskrivelse af brugen af FTP-program. Det er ganske vist ikke FileZilla, men et andet program, men fremgangsmåden er den samme:
http://web10.dk/faq.php?area=files

Bemærk det specielle brugernavn - har du husket at bruge "talkactive\", når du logger ind med FileZilla? Måske du har haft husket "talkactive\" i din Frontpage.

Hvis du stadig ikke kan få det til at virke, så er du nødt til at kontakte Web 10. Problemet har ikke noget med Mozillas programmer at gøre, og sikkert heller ikke med FileZilla. Og Web 10 er helt klart de bedste til at yde support på deres eget webhotel.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » man 14. feb 2011 12:59

Jeg har fået denne besked fra Web 10 for lidt siden! Men hvordan gør jeg så det? Skal jeg først overføre filerne til den pågældende mappe på serveren, inden jeg uploader, det kan jeg ikke forstå!

Hilsen Birgit

Du skal huske at uploade inde i "kimberhytten.dk" mappen, du kan ikke uploade direkte i rod'en af webhotellet

De bedste hilsner:

Brian
Talk Active support

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 14. feb 2011 15:25

Når du har åbnet adgangen til webhotellet i FileZilla, skal du skifte til mappen kimberhytten.dk. Du kan se mappen i ruden, der hedder Fjernsted, i midten til højre. Dobbeltklik på mappen for at åbne den.

Du kan så se indholdet i mappen i ruden nedenunder. I tilsvarende ruder til venstre, finder du hjemmesiden på din egen computer. Åbn mappen med index.html og de andre filer, så du kan se dem i indholdsruden til venstre.

Marker alle filerne i den venstre rude med musen, højreklik og vælg Upload fra højrekliksmenuen.

Du vil blive spurgt, om du vil overskrive eksisterende filer, det skal du bare sige Ja til.

OBS! Det skal være filerne i venstre side, altså under Lokalt sted, som du markerer og vælger at uploade.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » tirs 15. feb 2011 11:15

Det gik rigtig fint, da jeg gjorde, som du beskrev! Men pludselig stoppede det hele, da den havde uploadet 79 filer og der stadig var 41 filer i kø! Den gav følgende besked:

Respons: 421 Timeout(120 seconds): dosing control connection.
Respons: 421 Termination connection.
Fejl: Forbindelse lukket af server.

Er det indstillingen på FileZilla, der skal ændres? Og hvorledes gør jeg så det?

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 15. feb 2011 11:39

Det kan være et midlertidigt problem med internetforbindelsen - bare prøv igen med de resterende filer.
Mvh. Kim

201044
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 4. feb 2011 15:58

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf 201044 » tirs 15. feb 2011 13:15

Så lykkedes det! Tusind tak for hjælpen!
Hvis jeg redigerer en side med nye billeder, skal jeg så uploade hele mappen med hjemmesidebillederne igen?
Kan man sætte en besøgstæller ind på forsiden?
Hvordan får jeg sidste opdatering vist på forsiden?

www.kimberhytten.dk

Hilsen Birgit

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11317
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Upload med Windovs 7 home premium

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 15. feb 2011 13:46

Når du indsætter nye billeder, skal du kun uploade de nye billeder, ikke de gamle billeder.

Du kan finde flere forskellige gratis besøgstællere på internettet, hvor der ligger grydeklar kode, du skal indsætte i kildekodevisning i KompoZer. Bemærk, at tælleren bør indsættes nederst på siden, da du ellers risikerer, at siden indlæses langsommere.

Hvis tælleren er for, at dine besøgende skal se, hvor mange besøgende du har, kan det selvfølgelig være meget sjovt, men hvis det er for din egen skyld, så brug i stedet webhotellets statistik-funktion. Den er mere nøjagtig, og den sløver ikke din hjemmeside.

Mht. sidste opdatering, mener du tidspunktet for, hvornår siden sidst er opdateret? Det kan du ikke gøre automatisk i KompoZer, hvis du vil have den slags, skal du skrive det manuelt.

Og så lige en vigtig ting. Når du indsætter billeder, så brug et billedbehandlingsprogram til at skalere billedet til den rette størrelse i stedet for at skalere størrelsen i KompoZer. Dels bliver billedet bedre, og dels bliver hjemmesiden meget hurtigere.

I øjeblikket bruger du et billede af en schæferhund, hvor du lader KompoZer skalere. Det betyder, at billedet stadig har den store størrelse og fylder 218 KB. Hvis du bruger et billedbehandlingsprogram til at skalere billedet til den viste størrelse, vil det fylde mindre end 10 KB! Det bliver altså cirka 21 gange hurtigere at hente, og du vil ikke kunne se forskel - ud over at billedet endda måske er blevet bedre.
Mvh. Kim