Side 1 af 1

Ud med "præferencer" i Linux

Indlæg: fre 9. maj 2014 14:13
af Kim Ludvigsen
Hvis ingen brokker sig, vil jeg gerne have, at vi skrotter "Præferencer" i Linux for i stedet at bruge "Indstillinger" som på de andre platforme.

Det gav mening af bruge forskellige betegnelser, da Apple brugte "Præferencer", fordi alt på MacOS er strømlinet. Men det er længe siden, Apple skiftede til "Indstillinger".

Linux er ikke strømlinet, faktisk bruger temmelig mange programmer "Indstillinger" - selv mappesystemet på min Linux Mint med Mate bruger "Indstillinger".

Jeg har lige tjekket en række af mine programmer, og de bruger alle "Indstillinger" - lige med undtagelse af Mozilla-programmerne. Det gælder således VLC Media Player, Banshee (en medieafspiller), FileZilla, Anki (læringsprogram), og som sagt også mapperne.

Ulempen ved at benytte Præferencer ses især ved support, hvor vi her i forummet skal huske, at det er anderledes i Linux og i hjælpeartikler på SUMO, hvor vi også skal huske forskellen.

Mozilla/5.0 (X11; Ubuntu; Linux x86_64; rv:29.0) Gecko/20100101 Firefox/29.0

Re: Ud med "præferencer" i Linux

Indlæg: fre 9. maj 2014 15:28
af Double-G
Vil du så også have flyttet den fra menupunktet "rediger -> præferencer" til "funktioner -> indstillinger" som i Windows?

( ikke fordi jeg vil brokke mig. Bare for at få det afklaret)

Re: Ud med "præferencer" i Linux

Indlæg: fre 9. maj 2014 15:34
af Kim Ludvigsen
Det er ikke umiddelbart muligt at flytte menupunktet, og langt de fleste programmer i Linux har det desuden under "Rediger", så jeg tror, det vil være bedst, at det bliver der.

Re: Ud med "præferencer" i Linux

Indlæg: fre 9. maj 2014 18:31
af Jesper Kristensen
det lyder fint. ok herfra.