Side 1 af 1

App'en vs. Appen

Indlæg: tors 11. sep 2014 13:36
af Jørgen Rasmussen
Jeg har vist "indført" brugen af ordet App'en. Skulle det ikke hedde Appen i stedet for?

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:32.0) Gecko/20100101 Firefox/32.0

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: tors 11. sep 2014 14:20
af Kim Ludvigsen
I henhold til dansk sprognævn er det "appen", men jeg tror nok, det er tilladt at bruge apostrof i dette tilfælde.

Et hurtigt tjek på nettet finder mange eksempler på brugen af apostroffen, også på professionelle sider. På Politikens hjemmeside findes begge former.

Jeg tror, det har lidt at gøre med udtalen, om man foretrækker det ene eller det andet. Når jeg ser ordet "appen", så vil jeg umiddelbart udtale det som "ap-pen" med et langt a som i "abe". Hvorimod jeg vil udtale "app'en" som "app-en" med et kort a som i "appelsin". Men måske det bare er mig.

Jeg foretrækker apostroffen, men jeg er ikke religiøs.

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: lør 13. sep 2014 12:36
af Jørgen Rasmussen
Jeg foretrækker apostroffen, men jeg er ikke religiøs.

Gælder det også ved sammensatte ord?
Madlavningsappen
Madlavningsapp'en

Min hjerne protesterer i begge tilfælde, men det er vel et spørgsmål om tilvænning.

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: lør 13. sep 2014 18:45
af Kim Ludvigsen
Av, det er et slemt eksempel, du har fundet der. Jeg plejer at foretrække apostroffen, men ved sammensatte ord som det der, synes jeg det er bedst uden. Det må også være det korrekte i henhold til Dansk Sprognævn.

Man kunne bruge en bindestreg, men jeg synes ikke, det vil gøre det bedre: "Madlavnings-appen".

Til gengæld, synes jeg det vil være slemt med "Madappen", her ville det virke betydeligt bedre med bindestreg: "Mad-appen". Og stadig værre med apostrof.

Jeg er nu stemt for, at vi dropper apostroffen, og at vi bruger bindestreg i de tilfælde, hvor det giver menig.

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: tirs 11. nov 2014 07:53
af scootergrisen
Efter hvad jeg kunne søge mig til bliver "appen" brugt på diverse sider som apple, google, microsoft og der er flere søgeresultater på bing når man søger efter appen i forhold til app'en.

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: tirs 11. nov 2014 08:38
af scootergrisen
Jeg har rette "app'en" til "appen" i de artikler jeg har kunne finde det i.
Når de engang er blevet godkendt og mozilla søgedatabase er opdateret så kan vi igen søge efter "app'en" og se om der findes flere.
https://support.mozilla.org/da/search?e ... q=app%27en

Re: App'en vs. Appen

Indlæg: fre 12. maj 2017 15:16
af .Bente
Jørgen Rasmussen skrev:
Jeg foretrækker apostroffen, men jeg er ikke religiøs.

Gælder det også ved sammensatte ord?
Madlavningsappen
Madlavningsapp'en

Min hjerne protesterer i begge tilfælde, men det er vel et spørgsmål om tilvænning.

App er mig bekendt en forkortelse for applikation. Forkortelser i bestemt form bruger apostrof, f.eks. wc'et. Forkortelser i sammensatte ord bruger bindestreg. F.eks. luksus-wc.
Da App er optaget i retskrivningsordbogen som navneord, kan ordet bruges uden apostrof og bindestreger i de nævnte tilfælde. Om sprognævnet skriver noget nogen steder om udtalen, ved jeg ikke, men det følger i hvert fald ikke den danske udtaleregel om at der er lange vokaler før dobbelte konsonanter.
Scootergrisens rettelser skulle dermed være efter bogen.