Oversættelse af Mozilla-produkter » Mozilla Europe og Firefox 3.5

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Jesper Kristensen » fre 24. jul 2009 15:24

Jeg ved det er sent. Skriv feedback på oversættelsen, hvis i har nogen.

https://stage.mozilla-europe.org/da/
https://stage.mozilla-europe.org/da/firefox/
https://stage.mozilla-europe.org/da/firefox/features/

Den sidste af de tre har jeg endnu ikke fået oversat.

Mozilla/5.0 (Windows; U; Windows NT 6.0; da; rv:1.9.1.1) Gecko/20090715 Firefox/3.5.1 (.NET CLR 3.5.30729)

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11276
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 26. jul 2009 13:13



mest muligt ud af Firefox 3.
=>
mest muligt ud af Firefox 3.5.

Nyd sikker, hurtig og nem e-mail på Mozilla-maner.
=>
Nyd sikker, hurtig og nem e-mail på Mozilla-manér.

Udforsk alle de fantastiske nyheder i Firefox 3.5.
Jeg er ikke så glad for "Udforsk", hvad med "Tjek"?
Mvh. Kim

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11276
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 26. jul 2009 13:52

dikrib skrev: https://stage.mozilla-europe.org/da/firefox/


Opgrader til en bedre browser
Hvad med "Skift" i stedet for "Opgrader"? Det bruges også i underrubrikken. Hvis "Opgrader" bibeholdes, bør der bruges "é", altså: "Opgradér"

Hurtigere, Sikrere, Smartere, Bedre
=>
Hurtigere, smartere, mere sikker og bedre

Performance
=>
Ydelse

Teksten i boksen kan ikke være der. I Sikkerhed må jeg nedsætte tekststørrelsen til 80%, før det hele bliver synligt. Ikke godt. Faktisk er det værre. Hvis man har valgt en minimumsskriftstørrelse, risikerer man, at linkene slet ikke kommer frem. Og det samme gælder selvfølgelig, hvis man får zoomet hele siden (og det er standard) og ikke kun teksten.

[Performance]
fotodeling og dine foretrukne sociale netværkssites føles hurtigere.
=>
fotodeling og sociale netværkssites føles hurtigere.

performancerelaterede
=>
ydelsesrelaterede

Linket "Vis alle performancerelaterede funktioner." fører til en engelsksproget side, måske der lige skal tilføjes "(på engelsk)" efter linket? Forøvrigt bør punktummet efter linket fjernes. Det gælder også de andre lignende links.

[Sikkerhed]
At holde dig sikker mens du surfer er vores topprioritet. Det er grunden til at vi opgraderer vores anti-phishing- og anti-malware-teknologier samt har tilføjet mulighederne Privat browsing og “Glem alt om dette websted” for at sikre dit privatliv online.
=>
Vores topprioritet er at holde dig sikker, mens du surfer. Vi har derfor opgraderet vores anti-phishing- og anti-malware-teknologier, og vi har tilføjet mulighederne Privat browsing og “Glem alt om dette websted” for at sikre dit privatliv online.

Plus, vores open source sikkerhedsproces betyder, at vi har eksperter over hele kloden, som arbejder døgnet rundt for at holde dig og dine personlige informationer sikre.
=>
Hertil kommer, at vores open source-sikkerhedsproces giver os adgang til eksperter over hele kloden. De arbejder døgnet rundt for at holde dig og dine personlige informationer sikre.

Linket "Vis alle sikkerhedsrelaterede funktioner" fører til en engelsksproget side, så måske der bør tilføjes et "(på engelsk)" efter linket.

[Tilpasning]
være nøjagtigt som
=>
være nøjagtig som

Om du kan lide at chatte, bage
"bage"?

Linket "Vis alle tilpasningsrelaterede funktioner" fører til en engelsksproget side ...

[Nyheder]
Vi leder nettet fremad
=>
Vi fører nettet fremad

store forbedringer i performance
=>
store forbedringer i ydelse

Linket "Vis de bedste nye tiltag" fører til en engelsksproget side ...

[Firefox vs. IE]
Vi har fortalt dig hvad
=>
Vi har fortalt dig, hvad
Mvh. Kim

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11276
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 26. jul 2009 13:55

dikrib skrev: https://stage.mozilla-europe.org/da/firefox/features/

Den sidste af de tre har jeg endnu ikke fået oversat.


Åh, det er den, som linkene på de andre sider fører frem til. Men det vil nok stadig være en god ide lige at tilføje "(på engelsk)" til de forskellige links, indtil siden er oversat.
Mvh. Kim

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Jesper Kristensen » søn 26. jul 2009 15:30

> Opgrader til en bedre browser
> Hvad med "Skift" i stedet for "Opgrader"? Det bruges også i underrubrikken. Hvis "Opgrader" bibeholdes, bør der bruges "é", altså: "Opgradér"

Det skal hvert fald ikke være med é. Jeg tror jeg bibeholder "Opgrader".

> Performance
> =>
> Ydelse

Hmm, ok :/

> Teksten i boksen kan ikke være der. I Sikkerhed må jeg nedsætte tekststørrelsen til 80%, før det hele bliver synligt. Ikke godt. Faktisk er det værre. Hvis man har valgt en minimumsskriftstørrelse, risikerer man, at linkene slet ikke kommer frem. Og det samme gælder selvfølgelig, hvis man får zoomet hele siden (og det er standard) og ikke kun teksten.

Det kan jeg ikke genskabe.

> Om du kan lide at chatte, bage
> "bage"?

Pas. Jeg kan skrive "spille golf" i stedet for ;)

(Jeg kan ikke uploade rettelserne i øjeblikket, så de vil først kunne ses om nogen dage)

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11276
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 26. jul 2009 15:50

dikrib skrev: > Teksten i boksen kan ikke være der. I Sikkerhed må jeg nedsætte tekststørrelsen til 80%, før det hele bliver synligt. Ikke godt. Faktisk er det værre. Hvis man har valgt en minimumsskriftstørrelse, risikerer man, at linkene slet ikke kommer frem. Og det samme gælder selvfølgelig, hvis man får zoomet hele siden (og det er standard) og ikke kun teksten.

Det kan jeg ikke genskabe.


Jeg har tjekket i to forskellige Firefox'er, og jeg har problemet i dem begge. Det er mest synligt i sikkerhedsruden, hvor de to links ikke er synlige, medmindre teksten zoomes.

Andre, der gider tjekke?

dikrib skrev: > Om du kan lide at chatte, bage
> "bage"?

Pas. Jeg kan skrive "spille golf" i stedet for ;)


Ok, jeg undrede mig bare over en fysisk ting sammen med online ting. Kan man få en udvidelse, der kan bage boller - sådan én vil jeg have!

Måske noget med bageopskrifter i stedet?
Mvh. Kim

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Jesper Kristensen » søn 26. jul 2009 15:55

Jeg har tjekket i to forskellige Firefox'er, og jeg har problemet i dem begge. Det er mest synligt i sikkerhedsruden, hvor de to links ikke er synlige, medmindre teksten zoomes.


Jeg sider på en webcafe med IE.

Ok, jeg undrede mig bare over en fysisk ting sammen med online ting. Kan man få en udvidelse, der kan bage boller - sådan én vil jeg have!


me2!

Måske noget med bageopskrifter i stedet?


Muligvis. Ved ikke helt hvordan det skulle stå.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11276
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Mozilla Europe og Firefox 3.5

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 26. jul 2009 16:00

dikrib skrev:
Jeg har tjekket i to forskellige Firefox'er


Jeg sider på en webcafe med IE.

Det vil da være trist, hvis fejlen kun er i Firefox. :oops:

dikrib skrev:
Måske noget med bageopskrifter i stedet?


Muligvis. Ved ikke helt hvordan det skulle stå.


Det er ikke nemt. Måske noget i stil med:
Om du kan lide at chatte, kode eller søge efter bageopskrifter, har Firefox mere end 6.000 tilføjelser
Mvh. Kim

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Indlægaf Jesper Kristensen » man 27. jul 2009 18:49

Så er rettelserne committed og features er oversat. Jeg kan heller ikke fremkalde fejlen med den afskårke tekst i Firefox. Hvis jeg zoomer langt UD under sikkerhed, flyder det sidste link ud over boksen i et enkelt zoomniveau, men det kan stadig læses, da boksens ramme er ret lys grå, og teksten er blå.