Oversættelse af Mozilla-produkter » Firefox 4 beta

Jesper Kristensen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 6520
Tilmeldt: lør 26. feb 2005 11:27
Geografisk sted: København

Firefox 4 beta

Indlægaf Jesper Kristensen » søn 1. aug 2010 11:06

Firefox 4 beta har været i gang i en måneds tid, og den seneste udgave er i øjeblikket Beta 2. Vi håber på at få en dansk oversættelse af Beta 3. Betaerne skulle gerne komme med ca. to ugers mellemrum.

Søren er allerede godt i gang med oversættelsen, men er ikke færdig endnu.

Jeg har lige fået oversat de tilhørende websider, men mangler stadig Firefox Input.

Vi vil selvfølgelig begge gerne modtage feedback på oversættelsen her i forummet.

Som du måske ved er Mozillas plan med denne beta noget anderledes end tidligere betaprogrammer. Mozilla planlægger at få mange flere, herunder "almindelige brugere" til at bruge betaen og give feedback. De har blandt andet også indbygget en Feedback-knap i betaen for at gøre det nemt.

Jeg har indvilget i at vi hos MozillaDanmark fortæller bredt om betaen, og jeg vil prøve at indsamle al den feedback vi får tilbage på dansk, og sende den videre til Mozilla. Jeg vil dog vente med det indtil vi har en dansk oversættelse af betaen.

Mozilla/5.0 (Windows; U; Windows NT 6.0; da; rv:1.9.2.8) Gecko/20100722 Firefox/3.6.8 (.NET CLR 3.5.30729)