- Kim Ludvigsen
- MozillaDanmark medlem
- Indlæg: 6526
- Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45
Thunderbird 3.01 - afslutning
Vi har lavet opt in på Thunderbird, hvilket betyder, at vi har fortalt udviklerne, hvilke filer der skal bruges til Thunderbird 3.01 på dansk. Det betyder altså, at vi nu er sikre på, at Thunderbird 3.01 kommer på dansk. I øjeblikket er releasedag sat til d. 20. januar.
Vi kan godt lave flere ændringer, og forslag hertil er stadig meget velkomne. Men ændringerne vil ikke komme med i de daglige builds. Jeg har valgt [*], at vi ikke sender dem før i absolut sidste øjeblik. Det gælder også fire små ændringer, som ikke nåede med i filerne inden opt in.
Årsagen er, at Simon, der står for opt in, gerne vil markere den danske oversættelse som en beta. Det prøver vi naturligvis at undgå, og det er nok ikke fremmende for os, hvis vi konstant laver nye ændringer. Det virker lidt amatøragtigt.
Der er så en lille risiko for, at der lukkes for opdateringer, uden de sidste kommer med. Men efter min mening hellere det end en beta-mærkat.
[*] Hvis Søren eller Jesper, der har mere styr på den slags end undertegnede, mener, at vi bare skal fortsætte med at pushe løbende, så gør vi naturligvis det.
Mozilla/5.0 (Windows; U; Windows NT 5.1; da; rv:1.9.1.6) Gecko/20091201 Firefox/3.5.6 (.NET CLR 3.5.30729)