Firefox » Billede skalerer ikke korrekt

preben_n
 

Billede skalerer ikke korrekt

Indlægaf preben_n » søn 7. okt 2018 12:09

På siden parakletos. dk skalerer billedet på forsiden ikke korrekt til fuld skærm med den nyeste Firefox. Billedet skalerer korrekt med både nyeste Crome og nyeste Edge (til Android), hvor det skalerer til fuld skærm efter alle skærmstørrelser.

Siden er bygget med Adobe Muse og jeg har brugt den Adobe Muse widget som hedder "slideshows - full screen" til billedet på forsiden.

/preben

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/69.0.3497.100 Safari/537.36

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11739
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Billede skalerer ikke korrekt

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 7. okt 2018 12:26

Hej Preben

Jeg har indsat et mellemrum i domænet. Vi generes af SEO-spammere, og hvis de tror, at deres SEO-link kan overleve, hvis de lader som om, de har et problem, så prøver de det.

Jeg har ikke tjek på Adobe Muse, så du er nok bedre stillet med at spørge i Adobes forum. Hvis det er et generelt problem i Firefox (og det kan det tyde på, se nedenfor), så må der være andre, der er stødt på det.

Mit gæt er, at det JavaScript, der benyttes til at finde den tilgængelige plads i browseren, ikke kan aflæse pladsen i Firefox. JavaScriptet skulle indsætte den fundne værdi i en style på .svg - men i Firefox indsættes der ikke en værdi.

Jeg ved, at der tidligere har været problemer med at aflæse pladsen i Firefox til Android, så måske det er et lignende problem, der er dukket op i den nye Firefox. Men det kan selvfølgelig også være en fejl i selve JavaScriptet.
Mvh. Kim

preben_n
 

Re: Billede skalerer ikke korrekt

Indlægaf preben_n » man 8. okt 2018 21:47

Tak for svar.

Jeg gemte billedet som SVG uden "set viewbox" og brugte det billede i Muse widget. Det løste problemet i Firefox.