Skriv et svar: Firefox » Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefender

Hvis du skal beskrive et problem, kan et skærmbillede ofte være en god hjælp. Læs evt. guiden Hvordan uploader jeg et billede.

For at hindre automatisk spam, beder vi dig svare på dette simple spørgsmål.
  • :D :) ;) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen: :geek: :ugeek:
  • BBkode er slået TIL
    [img] er slået TIL
    [flash] er slået FRA
    [url] er slået TIL
    Smilies er slået TIL
Udvidet visning

Emnegennemgang: Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefender

Re: Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefe

Indlæg af Hjertet » tors 30. sep 2021 15:35

Kære Jørgen

Det virker! At ændre indstillingen dom.security.https_first_pbm til false.

Endnu en gang tak for hjælpen! (0:

Re: Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefe

Indlæg af Hjertet » man 27. sep 2021 17:51

Kære Jørgen
Tak for et hurtigt svar! (0:

Jeg læser det nævnte blog-indlæg - og prøver (forsigtigt!) dit forslag med indstillingsændringen.

Jeg har ikke de store muligheder for at ændre indstillinger i Bitdefender i og med, jeg bruger Antivirus Free-udgaven. Det er meget en "take it or leave it"-udgave.

Hvis intet af det hjælper må det blive en omgåelse, hvor jeg ikke bruger privat vindue, men sætter meget strenge privatlivsindstillinger.

PS. jeg er meget imponeret over jeres (de kloge drenges (og pigers?)) indsats i dette forum og med oversættelser og support. Tusind TAK!

Re: Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefe

Indlæg af Jørgen Rasmussen » man 27. sep 2021 17:33

I Firefox 91 introduceredes funktionen "HTTPS by Default in Private Browsing". Hvis du vil åbne en http-adresse i et privat vindue, vil Firefox først prøve at oprette en sikker forbindelse (HTTPS) til webstedet. Lykkes det ikke, vil Firefox oprette en forbindelse med HTTP. Du kan læse mere i dette blog-indlæg: https://blog.mozilla.org/security/2021/ ... -browsing/
Måske er det den funktion, Bitdefender ikke kan håndtere. Har du tjekket indstillingerne i Bitdefender? Er Bitdefender opdateret?

Mht. indstillinger i about:config, har jeg problemer med at finde noget dokumentation for, hvilken (om nogen) indstilling, der kan deaktivere funktionen. Mit bedste bud er, at du sætter indstillingen dom.security.https_first_pbm til false.
Men tjek først indstillingerne i Bitdefender. Det er ikke sikkert, at indstillingen i Firefox bliver ved med at være der.

Kan man undgå HTTPS i "privat vindue"? Vrøvl med Bitdefender

Indlæg af Hjertet » man 27. sep 2021 15:56

Bitdefender blokerer for adgang til websteder uden SSL-certifikat i privat vindue. Det er Bitdefender der kommer med en advarsel i FF-vinduet - der er ikke tale om "ren" en FF-advarsel.

Jeg bruger tilstanden "Slå ikke kun-HTTPS til" - men i privat vindue i FF ender jeg alligevel med et S i url'en - altså HTTPS://....

Er der en "ekstra" indstilling et eller andet sted i about:config, der kan ændre dette, så FF ikke slår HTTPS til hver gang?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:92.0) Gecko/20100101 Firefox/92.0