Side 1 af 1

Danske Netbank vil ikke afslutte overførsel med Firefox

Indlæg: lør 16. mar 2019 16:32
af mix
Jeg har for nylig skiftet til Firefox. Tre-fire gange har jeg forsøgt overførsler i Danske Netbank med Firefox. Hver gang er overførslen blevet afvist (til sidst, når jeg trykker for at foretage overførslen). Jeg får en fejlmeddelelse, som vist i vedhæftede klip. Jeg har ingen adblock'ere installeret. Den eneste add-on jeg har installeret er Simple Translate.

Jeg har brugt Edge i stedet for. Jeg har talt med support i Danske Bank, men de kunne ikke hjælpe (de foreslår også Edge). Kan nogen her hjælpe? Tak.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:65.0) Gecko/20100101 Firefox/65.0

Re: Danske Netbank vil ikke afslutte overførsel med Firefox

Indlæg: lør 16. mar 2019 19:45
af Jørgen Rasmussen
Jeg bruger ikke selv Danske Bank, så jeg har ingen erfaring med Firefox og deres netbank.
Prøv at tjekker Firefox her: https://danskebank.dk/da-dk/Privat/Selv ... puter.aspx
Klik på 'Vis detaljer' for at se om der er problemer med din Firefox.

Du skal muligvis tillade tredjeparts cookies i Firefox for at kunne bruge netbanken. https://support.mozilla.org/da/kb/webst ... lokeringen

Hvis det ikke hjælper at tillade cookies, så prøv at starte Firefox i fejlsikret tilstand for at se, om det hjælper: Hold Skift-tasten nede mens du starter Firefox. Det åbner en dialogboks. Klik på 'Start i fejlsikret tilstand' i dialogboksen.