Firefox » Kan ikke åbne nogle hjemmesider

60540113
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 14. dec 2019 20:27

Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf 60540113 » lør 14. dec 2019 20:35

Hej, jeg har problemer med at åbne nogle af de sider som jeg har liggende som faner når jeg åbner Firefox. Det gælder sjovt nok ikke f.eks. DMI og Sejladsudsigt, men bl.a. Gmail og en kalender (hjemmeside). Det er sket efter en geninstallation som jeg fandt ud af var overflødig da jeg løste problemet på anden vis.

Mvh.
Michael

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:71.0) Gecko/20100101 Firefox/71.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12090
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 15. dec 2019 06:52

Hej Michael

Der er flere ting, du kan prøve. Hvis den første løsning ikke virker, så prøv den næste, osv.

1. Gennemtving en opdatering med genvejstasten Ctrl+F5.
2. Ryd cache som beskrevet i denne artikel: https://support.mozilla.org/da/kb/saada ... efox-cache
3. Ryde både cache samt cookies og websteds data som beskrevet i ovennævnte artikel.
4. Fortæl os mere om problemet - fx hvad der sker, når du forsøger at åbne de pågældende sider. Hvis du får en fejlmeddelelse, så gengiv den her.
Mvh. Kim

60540113
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 14. dec 2019 20:27

Re: Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf 60540113 » søn 15. dec 2019 11:48

Jeg har uden held udført de tre første punkter. Efter udførelse af punkt 2 fik jeg held med at åbne Gmail én gang. Efter genstart af Firefox ville bl.a. Gmail igen ikke åbne.
Der kommer hvid skærm med et roterende hjul i midten. Det gælder både når jeg åbner Firefox med de forudindstillede faner og når jeg søger f.eks. Gmail i adressefeltet. Men altså ingen problemer med disse:

https://www.dmi.dk/lokation/show/DK/2610802/Valby/

https://ifm.fcoo.dk/#domain=denmark&zoo ... ddirection

Jeg får ingen fejlmeddelelser.

Problemerne er i øvrigt opstået efter en geninstallation af Firefox som viste sig at være unødvendig da det viste sig at det daværende problem kunne løses uden.

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12090
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 15. dec 2019 13:50

Geninstallationen bør ikke have noget med problemet at gøre.

Har du installeret udvidelser? I så fald kan du prøve at starte Firefox i fejlsikret tilstand for at se, om det gør nogen forskel. Læs mere her:
https://support.mozilla.org/da/kb/loes- ... t-tilstand

Men ellers lyder det som et cache-problem. Du kan prøve at udføre punkt 2 igen, hvis problemet løses men vender tilbage, så prøv punkt 2 endnu engang. Hvis punkt 2 kan løse problemet flere gange i træk, så må det næsten være et eller andet ved cachen, der driller.
Mvh. Kim

60540113
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: lør 14. dec 2019 20:27

Re: Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf 60540113 » søn 15. dec 2019 19:27

Nu ser det ud til at virke. I fejlsikret tilstand gik det godt, og jeg har derefter slået hardware-acceleration fra. Jeg ved bare ikke hvad det indebærer. Det er vel kun i browseren at den er slået fra, eller har det nogen konsekvenser for mit grafikkort (som har opdaterede drivere)? Der er i forvejen problemer i øjeblikket med at se 3D-fotos og -film (altså også før problemerne med Firefox).

Mvh.
Michael

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12090
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Kan ikke åbne nogle hjemmesider

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 15. dec 2019 20:38

Det er kun i browseren, du slår det fra. Hardwareaccelleration kan gøre nogle sider hurtigere, men det kan også give problemer, hvis der er fejl i driveren.

Når du også har problemer med 3D-fotos og -film, kunne det godt tyde på, at din driver har en fejl. Det kan være, producenten har fået indført en fejl i den nyeste driver. Det vil nok være en god ide lige at tjekke, om de får udsendt en ny driver med jævne mellemrum (hvis dit styresystem ikke gør det automatisk).
Mvh. Kim