Side 1 af 1

Tekstbjælke øverst på siderne indstillinger

Indlæg: ons 4. mar 2020 14:23
af J.Jensen
Kære Mozillateam

Teksten i den i emnelinien anførte "bjælke":

"Din browser bliver forvaltet af din organisation"

bekymrer mig en del, eftersom min browser hos jer udelukkende er beregnet til direkte anvendelse af mig helt privat uden indblanding af organisatorisk forvaltning.
Ser meget frem til en belysning af min forespørgsel, således at jeg kan benytte Firefox uden betænkeligheder.
Forespørgslen er desværre formentlig fejlagtigt fremsendt tidligere til adr:
kontakt@mozilladanmark.dk

Mange venlige hilsner
J.Jensen

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:73.0) Gecko/20100101 Firefox/73.0

Re: Tekstbjælke øverst på siderne indstillinger

Indlæg: ons 4. mar 2020 15:17
af Jørgen Rasmussen
Hej J.Jensen

Meddelelsen skyldes sandsynligvis, at du bruger et sikkerhedsprogram som fx Avast. Meddelelsen vises, fordi sikkerhedsprogrammet har placeret et certifikat i Firefox' certifikatlager, så det kan skanne sikre (krypterede) forbindelser.

Re: Tekstbjælke øverst på siderne indstillinger

Indlæg: ons 4. mar 2020 23:55
af J.Jensen
Hej Jørgen

Mange tak for svaret; sikkerhedsprogrammet er godt nok BullGuard, men herudover anvender jeg til tider også søgemaskinen Startpage.com's mailprogram
- mulighed for kryptering - så hvis placering af et certifikat i lageret for disse er årsagen, har jeg jo ingen grund til bekymring.

Tak for indsatsen og vh. fra J.Jensen