Side 1 af 1

Ny udgave af Firefox

Indlæg: tirs 18. aug 2020 11:00
af John KL
Jeg har fornylig fået den nye udgave af Firefox uden at have anmodet om det.
Den nye version er uden tvivl fin og kan en masse. Problemet er, at jeg ikke har brug for det, og den virker ret kompliceret.
Den gamle udgave havde jeg koblet til søgemaskinen "DuckDuck", og jeg ønsker ikke nogen som helst tilknytning til Google hverken direkte eller indirekte.
Er der nogen mulighed for at komme tilbage til den gamle udgave, eller må jeg forlade Firefox?

Mozilla/5.0 (Android 6.0.1; Mobile; rv:79.0) Gecko/79.0 Firefox/79.0

Re: Ny udgave af Firefox

Indlæg: tirs 18. aug 2020 11:09
af Jørgen Rasmussen
Hej John

Er det den nye Firefox til Android, du mener?

Re: Ny udgave af Firefox

Indlæg: tirs 18. aug 2020 13:23
af John K-L
Hej Jørgen.

Ja det er til Android, men jeg bruger også Firefox på min Windows PC.

Venlig hilsen

John.

Re: Ny udgave af Firefox

Indlæg: tirs 18. aug 2020 13:33
af Jørgen Rasmussen
Hej John

Du kan selv tilføje søgetjenesten DuckDuckGo til den nye Firefox til Android:
Tryk på menuknappen (den de tre prikker) i Firefox og vælg "Indstillinger". Tryk på "Søg". Tryk på "Tilføj søgetjeneste". Tryk på "Andre". Skriv DuckDuckGO i feltet "Navn". Indsæt https://duckduckgo.com/?q=%s i feltet "Søgestreng der skal anvendes". Tryk på fluebenet øverst til højre på skærmen.

Hvis du ikke allerede har læst artiklen "Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om opgradering til den nye Firefox til Android", så er der et link til den her: https://support.mozilla.org/da/kb/faq-o ... il-android