Side 1 af 1

Må skifte browser oftere

Indlæg: lør 31. okt 2020 20:11
af Leif Johansen
jeg har med de sidste versioner oftere oplevet at Firefox giver fejlmeldinger, ikke giver de forventede resultat eller går ned. Når jeg så skifter til Crome virker det perfekt.

Jeg vil mene at sikkerhed/sporingsbeskyttelse er prisværdigt, men at det er ved at gå for vidt. Sidst var besvarelse af et spørgeskema fra DanBio Gigtdatabasen altså rimelig officielt.

Jeg er ret tæt på at stille om fra Firefox til Crome i browserpræference på trods af mange års brug af Firefox desværre.

kh
Leif J

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:82.0) Gecko/20100101 Firefox/82.0

Re: Må skifte browser oftere

Indlæg: tirs 3. nov 2020 16:49
af Jørgen Rasmussen
Hej Leif J

Firefox kan selvfølgelig gå ned, selvom det ikke burde ske. Alvorlige fejl i Firefox rettes normalt hurtigt.

Hvis du oplever problemer med funktionen "Udvidet beskyttelse mod sporing" på et websted, kan du deaktivere funktionen for det pågældende websted: Klik på ikonet med skjoldet i adressefeltet og klik på kontakten.

Hvis du støder på den samme fejlmeddelelse igen, kan du give os det præcise ordlyd, så kan vi måske finde ud af, om der kan gøres noget.

Hvis brugen af Firefox giver dig mange problemer, kan du overveje at nulstille programmet. Du kan læse mere om nulstilling af Firefox i denne artikel: https://support.mozilla.org/da/kb/nulst ... -problemer

Re: Må skifte browser oftere

Indlæg: tirs 3. nov 2020 17:26
af Leif Johansen
jeg takker for råd og prøver at bruge dem i den næste tyd

Re: Må skifte browser oftere

Indlæg: søn 17. jan 2021 09:09
af T-buch
JEg har så stor respekt for Jørgen og menneskerne bag denne side, som gør et kæmpe stort arbejde - så der faktisk lidt svært at hoppe med på denne kritik, fordi jeg anser det lidt som jeres hjertebarn...men....
Jeg er også mange års brug af Firefox, men kan også nikke genkendende til, at jeg er nået dertil, at jeg er nødt til at have Chrome også - der er simpelthen for mange sider, som giver problemer i Firefox
Problemet er vel, at udviklerne af hjemmesider ikke afprøver tingene ret meget i firefox eller overhovedet
-
-
PS nulstilling er jo desværre en af verdens dårligste løsninger, bla. fordi - når man som jeg (i hvert fald) anser en af firefoxes bedste egenskaber (som også er blevet mindre med årene) er den personlige og intuitive personlige konfiguration af Browseren

Re: Må skifte browser oftere

Indlæg: søn 17. jan 2021 12:31
af Jørgen Rasmussen
Der kan være flere forklaringer på de problemer, du oplever. En af dem kan være dine privatlivs-indstillinger i Firefox. Hvis du blokerer for cookies eller for tredjeparts-cookies, kan du få problemer med visse websider. Det er muligt at deaktivere indstillingerne for et websted, du besøger. Det gøres ved at klikke på skjold-ikonet i adresselinjen. Du kan også vælge at ændre privatlivs-indstillingerne for alle websteder.

Tilføjelser, der blokerer for reklamer, kan også være skyld i, at websteder ikke fungerer som forventet. Hvis du har problemer på et websted, du normalt besøger, kan det nogle gange hjælpe at slette cookies for det pågældende websted.