Side 1 af 1

Mangler mails fra 16/9 til 3/10 2020

Indlæg: lør 7. nov 2020 16:33
af thomaslyk
Hej med jer.

Jeg mangler pludselig mails fra 16. september 2020 frem til 3. oktober 2020. Jeg har modtaget mails i denne periode men de er pludselig forsvundet både fra min telefon og på TB.

Er der nogen der har oplevet noget lignende?

//Thomas

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/86.0.4240.183 Safari/537.36

Re: Mangler mails fra 16/9 til 3/10 2020

Indlæg: man 9. nov 2020 11:39
af Jørgen Rasmussen
Hej Thomas

Hvis du har mulighed for det, så log på din mailkonto med din browser, og tjek om du kan se de forsvundne mails der.

Thunderbird kan sættes til at slette mails, der er af en vis alder. Åbn vinduet Kontoindstillinger. Find den pågældende konto til venstre i vinduet. Klik på underpunktet "Synkronisering & lager". Kontrollér dine indstillinger til højre i vinduet. Man kan også lave indstillinger, der er specifikke for en mappe. Højreklik på den mappe, hvorfra dine mails er forsvundet og vælg "Egenskaber". Klik på "Retningslinjer for opbevaring". Kontrollér dine indstillinger for den pågældende mappe.

Din mailudbyder kan også slette mails. Kontrollér indstillingerne hos din mailudbyder, hvis du kan logge på din konto med din browser.