Hej Poul Erik
Hvis det er mails fra danske firmaer, er de sikkert resultatet af, at du har tilmeldt dig en konkurrence eller lignende på et eller andet tidspunkt og i den forbindelse har accepteret at modtage reklamer. Det er drønsvært at slippe af med den slags igen. Den bedste metode er at benytte det afmeldingslink, der er nederst i deres mails - desværre kan det tage meget lang tid, før reklamerne helt holder op med at komme, fordi de bliver ved med at benytte forskellige mailinglister fra forskellige afsendere.
Hvis det er reklamer fra reelle virksomheder, du modtager mails fra, så er det normalt nok med én afmelding pr. firma. Det er kun spammerne, der ikke selv sælger produkter men som lever af kommission, der bliver ved med at sende fra forskellige afsenderadresser.
Hvis det er fra udenlandske virksomheder (der skriver på engelsk), skal du ikke afmelde. Her er det bedst at prøve at oplære spamfiltret i Thunderbird til at frasortere mailene. Hvis du ikke allerede kender spamfiltret, så læs mere her:
https://support.mozilla.org/da/kb/thund ... spamfilterDet er desværre ikke muligt at lave en service, som frasorterer mailene udover ovenstående. Det er umuligt for Thunderbird at vide præcist hvilke mails, du betragter som uønskede, og hvilke du gerne vil have.
Mvh. Kim