Side 1 af 1

Marker mappe som læst

Indlæg: søn 10. mar 2019 10:53
af perfa
Marker mappe som læst
Jeg bruger ofte den nævnte mulighed på indbakken, da jeg får mange mails, og det er ikke altid jeg finder det nødvendigt at læse alle.
Imidlertid virker det hos mig på den måde, at i første omgang bliver mails 'læste', men når jeg åbner fx næste dag står de stadig som ulæste.
Jeg ved ikke om det ER meningen, at det skal virke sådan, men jeg synes det er generende.
Gør jeg noget forkert?

mvh per

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:65.0) Gecko/20100101 Firefox/65.0

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: søn 10. mar 2019 12:30
af Jørgen Rasmussen
Hej Per

Du kan prøve at reparere den pågældende indbakke.
Højreklik på Indbakke i mapperuden til venstre og vælg 'Egenskaber'. Det åbner vinduet Mappeegenskaber. Klik på 'Reparer mappe'. Klik på OK.

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: tirs 12. mar 2019 11:13
af perfa
Jeg har repareret. Og igen "markeret som læst". Alle er så markeret som læst.
Ved genstart er der status quo, som før "marker som læst".

Tænker, at det kan være, fordi jeg af ogg til ændrer sorteringensorden.

mvh per

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: ons 13. mar 2019 09:09
af Kim Ludvigsen
Nej, sorteringsorden kan ikke påvirke markeringen for læste. Prøv at tjekke, om problemet også er der i fejlsikret tilstand:
Luk Thunderbird
Start Thunderbird, mens du holder tasten Skift nede
En dialogboks åbnes, vælg at starte i fejlsikret tilstand

Fortæl også lige, om du bruger IMAP eller POP3 til at hente mails.

Er det på din Gmail-konto? Hvis det er, og hvis du bruger IMAP - hvordan markeres mailene så, hvis du logger ind på webmail? Er mails som tidligere har været markeret som læste så også markeret som ulæste der?

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: ons 19. jun 2019 15:43
af perfa
Jeg har fortsat problemer med læste og ulæste mails.
Det har muligvis også sammenhæng med et andet problem:
Jeg abonnerer på diverse fora og nyheder vedr. foto, som jeg kopierer til en mappe 'foto'.
Som det ses på vedlagte skærmklip fra TB 'foto' bliver samme mail tilføjet adskillige gange, hvilket ikke er tilstræbt! :-(


dublet-mails.JPG

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: ons 19. jun 2019 15:45
af perfa
tilføjelse
som jeg kopierer til en mappe 'foto' vha. et meddelelsesfilter

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: ons 19. jun 2019 18:56
af Jørgen Rasmussen
Hej Per

Har du mange mails i den indbakke?
Du svarede ikke på Kims spørgsmål: Fortæl også lige, om du bruger IMAP eller POP3 til at hente mails.

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: ons 19. jun 2019 23:22
af perfa
Jg bruger IMAP

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: tors 20. jun 2019 07:57
af perfa
ja, jeg har nogen gange over 100 mails i indbakke - jeg synes ikke at det burde være et problem!?

Re: Marker mappe som læst

Indlæg: tors 20. jun 2019 09:26
af Jørgen Rasmussen
Prøv at flytte indholdet af din indbakke til en mappe under Lokale mapper:

Klik på Lokale mapper i mapperuden og vælg Ny mappe…. Giv mappen et navn. Træk dine mails fra indbakken til den nye mappe under Lokale mapper. Måske er det nødvendigt at flytte dem lidt ad gangen. Åbn vinduet Aktivitet for at se, fremgangen af operationen*. Når Thunderbird er færdig med at flytte og indeksere dine meddelelser, skal du højreklikke på indbakken og vælge Optimer denne mappe. Reparer herefter indbakken (se indlæg ovenfor).
Genstart Thunderbird. Flyt dine meddelelser tilbage til indbakken fra mappen under Lokale mapper.

*Du åbner vinduet Aktivitet ved at åbne menuen Funktioner -> Aktivitet. (Hvis du ikke kan se menulinjen, så tryk på Alt-tasten. Det frembringer menulinjen midlertidigt).

Jeg håber det kan løse begge dine problemer. Men du kan også have lavet en fejl, da du lavede meddelelsesfilteret.