Thunderbird & Lightning » Åbne Thunderbird fra en browser

Jakobsen
 

Åbne Thunderbird fra en browser

Indlægaf Jakobsen » søn 18. aug 2019 13:42

Hej alle,
Er der nogle der kan fortælle mig hvordan man tilgår Thunderbird fra en browser, for eksempel, Firefox, eller hvilken som helst anden browser. Som det er nu kan jeg ikke tilgå mine mails, når jeg er i udlandet. På forhånd tak.

Michael Jakobsen

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; rv:68.0) Gecko/20100101 Firefox/68.0

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 11984
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 22:45

Re: Åbne Thunderbird fra en browser

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 18. aug 2019 14:31

Hej Michael

Thunderbird ligger lokalt på din computer, så hvis den står hjemme, når du er i udlandet, kan du ikke bruge den til at se dine mails. Du skal så enten have Thunderbird med dig på farten, fx hvis du har en bærbar computer, eller du skal tilgå din konto via et andet program, fx hvis du har en mobiltelefon eller en tablet.

Hvis du skal tilgå din konto fra flere forskellige enheder, så er den en klar fordel, hvis du kan benytte mail-protokollen IMAP. De fleste mailudbydere tilbyder IMAP i vore dage, TDC er vist en af undtagelserne. Du kan læse mere om IMAP i denne artikel:
https://support.mozilla.org/da/kb/pop3-eller-imap

Hvis du benytter en fremmed computer (fx en hotel-computer), så bør du ikke brug Thunderbird, da andre brugere så også vil få adgang til dine mails.I stedet bør du benytte webmail og så sørge for, at browseren ikke husker dit login.
Mvh. Kim