Thunderbird & Lightning » Slettet mapper tilbage ?

Novice
 
Indlæg: 309
Tilmeldt: tirs 12. feb 2008 11:26

Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Novice » tirs 3. dec 2019 12:49

Nu har jeg dummet mig igen og må søge Jeres ekspert hjælp.
Ved ikke hvordan men kom til at slette TB og dermed alle de mapper med mails jeg havde oprettet.
Har fundet dem igen vha. Recuva, de lå der som en zip fil Thunderbird emails.zip, flyttede dem så ind i D- drevet, Programmer (x86), Mozilla Thunderbird hvor den også ligger. MEN nu kommer problemet når jeg åbner Mailbrowseren TB kan jeg ikke se mapperne. Skal de lægges i en bestemt mappe i TB for at være i browseren når den åbnes ? Skal de pakkes ud Eller hvad ?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:70.0) Gecko/20100101 Firefox/70.0
Venlig hilsen
Novice

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5344
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tirs 3. dec 2019 15:22

Thunderbird gemmer eller opbevarer ikke mails i zip-filer.
Hvad foretog du dig, inden dine mails forsvandt? Hentede og installerede du evt. Thunderbird igen?
Hilsen Jørgen

Novice
 
Indlæg: 309
Tilmeldt: tirs 12. feb 2008 11:26

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Novice » tirs 3. dec 2019 17:10

Ja, jeg hentede og installerede TB igen. Da TB så var der to gange slettede jeg den ene. Så kom der en melding om at der var filer der ikke var blevet slettet og om jeg ville slette dem, hvilket jeg sagde ja til, efter at have set at alle mine mapper og mails var i mail browseren.
Da jeg så gik i TB efterfølgende var mapper og mails væk. Har et program der hedder Recuva som kan gendanne de slettede filer. Her bliver jeg spurgt om hvor jeg vil gendanne til. Gendannede til D- drevet, Programmer (x86), Mozilla Thunderbird hvor der så bliver lavet en mappe der hedder Thunderbird emails.zip. Når jeg åbner den ligger de mapper og mails jeg slettede.
Måske er der en anden måde at finde frem til de slettede mapper og mails for at få dem tilbage i TB.
Håber ovenstående giver mening, har forsøgt så godt som mulig at beskrive mine handlinger, i håb om at du/I kan hjælpe ?
Venlig hilsen
Novice

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12037
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 5. dec 2019 07:39

Det lyder som om, du er kommet til at slette mapperne med alle dine mails. Det er så heldigt, at du har kunnet gendanne dem, men de skal ikke placeres, der hvor programmet ligger.

Opret en ny mappe på skrivebordet til en ny backup, og kald den "Backup af profil". Åbn mappen. Den kalder jeg mappe 1 i nedenstående.
Åbn mappen med de gendannede mails og mapper. Den kalder jeg mappe 2 i nedenstående.

Åbn Thunderbird.
Klik på menuknappen => Hjælp => Teknisk information.
Du får åbnet en side med en masse oplysninger, klik på knappen Åbn mappe ud for Profilmappe.
Du får nu åbnet en mappe, den kalder jeg mappe 3 i nedenstående.
Luk Thunderbird - vigtigt!

Du har nu tre åbnede mapper:
1 - Den tomme til en ny backup.
2 - Den med de gendannede mails fra Recuva.
3 - Den med den nye profil, som Thunderbird oprettede ved geninstallationen.

Flyt alle filer og mapper fra mappe 3 over i den tomme mappe 1.
Flyt alle filer og mapper fra mappe 2 over i den nu tomme mappe 3.

Start Thunderbird. Dine mails skulle nu være på plads, hvis det lykkedes Recuva at redde alle filerne. Hvis alt ser ud, som det skal, kan du lukke alle tre mapper og slette mappen "Backup af profil" på skrivebordet.

Er du i tvivl om noget, så spørg hellere end ekstra gang for meget end en gang for lidt.
Mvh. Kim

Novice
 
Indlæg: 309
Tilmeldt: tirs 12. feb 2008 11:26

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Novice » fre 6. dec 2019 13:36

Har fulgt anvisningerne til punkt og prikke. Når jeg åbner TB skal jeg OPRETTE EKSISTERENDE MAILKONTO og alle de mails jeg havde fra de sidste dage er der ikke.
Har så OPRETTET EKSISTERENDE MAILKONTO med mail adresse og kode, og seneste dages mail er tilbage.
Mangler dog stadig de mails som jeg ved en fejl kom til at slette. Så det er desværre ikke lykkedes at få de slettede mails tilbage.
Prøvede så igen at gå ind "Hjælp" og "Teknisk information" og Åbnede mappen ud for Profilmappe jf. anvisningerne.
I den ligger alle de gamle mapper og mails, som jeg gerne skulle have haft tilbage. Hvad har jeg gjort forkert ?

PS. Mappen med de gendannede filer fra Recuva hedder Thunderbird emails.zip - med sådan en lynlås ned gennem mappen.

Har det nogen betydning ?
Venlig hilsen
Novice

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5344
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Jørgen Rasmussen » fre 6. dec 2019 14:26

Når man sletter en meddelelse i Thunderbird markeres den til sletning. Først når mapperne i Thunderbird optimeres, slettes meddelelsen fysisk.
Jeg er ikke sikker, men jeg tror Recuva finder meddelelser, der er slettet i Thunderbird, men ikke slettet fysisk fra harddisken. Det er ikke det samme som at redde mails, man ved en fejl har slettet fra harddisken på en anden måde. Hvis jeg har ret, så vil du i bedste fald kun kunne få gendannet et begrænset antal meddelelser - og altså kun nogle du har slettet. Det kræver muligvis også, at du har en fungerende Thunderbird med en oprettet konto og mapper. https://www.ccleaner.com/recuva/feature ... ted-emails

Når Thunderbird beder dig om at oprette en ny konto, er det sikkert fordi din Thunderbird-profil er slettet.
Der er dog en lille mulighed for, at du har fået oprettet en ny profil, da du geninstallerede Thunderbird, og at din gamle profil stadig findes

Du kan prøve følgende:
Klik på menuknappen i Thunderbird, klik på 'Hjælp', og klik så på 'Teknisk information'. Det åbner fanebladet 'Teknisk information'. Klik på about:profiles nederst i afsnittet 'Programinfo'. Det åbner fanebladet 'Om profiler'. Hvis du har mere end én profil, så klik på knappen 'Start profilen i en ny browser-session' ud for profilen. Det åbner en ny instans af Thunderbird med den anden profil. Hvis dine mails osv. er i den instans, så luk det vindue igen. Klik herefter på knappen 'Angiv som standardprofil' ud for den profil, du lige startede Thunderbird med og som indeholder dine meddelelser. Afslut Thunderbird. Start Thunderbird.
Hilsen Jørgen

Novice
 
Indlæg: 309
Tilmeldt: tirs 12. feb 2008 11:26

Re: Slettet mapper tilbage ?

Indlægaf Novice » fre 6. dec 2019 14:56

Ved ikke om det har betydning, men jeg kan åbne mappen Thunderbird emails.zip og se alle de mapper jeg havde mails i med de navne jeg havde givet dem. Kan også åbne disse mapper og åbne og læse de mails.

Hjælper det noget ?
Venlig hilsen
Novice