Side 1 af 1

Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 10:08
af mosen02
På en gang er det ikke muligt at sende mail, at modtage er i orden. Jeg får følgende fejlmeddelelse:
Meddelelsen kunne ikke sendes fordi tiden for forbindelsen til SMTP serveren dnpost.dk løb ud. Prøv igen

Jeg har på intet tidspunkt foretaget nogen ændringer på min mailkonto.???

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; rv:78.0) Gecko/20100101 Firefox/78.0

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 14:28
af mosen02
Når jeg taler med min udbyder får jeg at vide at jeg skal bruge en asmtp server og ikke en smtp som der står som udgående server. Hvordan kan det ændres?

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 14:39
af Jørgen Rasmussen
Åbn vinduet "Kontoindstillinger" i Thunderbird. Klik på "Udgående server (SMTP)" nederst i kolonnen til venstre i vinduet Kontoindstillinger. Klik på den pågældende server til højre i vinduet. Klik på knappen "Rediger". Ændr servernavnet. Kontrollér om de andre indstillinger er korrekte. Klik på OK-knapperne til diverse vinduer er lukket. Genstart Thunderbird. Du vil muligvis blive bedt om at indtaste adgangskoden til mailkontoen, næste gang du vil sende en mail.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 16:08
af mosen02
I det lille felt under min mailadr. mv. står der asmtp. Når jeg klikker på rediger er der et tomt felt hvor der står: Beskrivelse, og som jeg forstår det, drejer det sig om serveren, men hvad skal der stå?????
Jeg har et lille program "Heimdal" der holder øje med mine opdateringer så som Adobe osv. undtaget Firefox og Thunderbird som kun bliver overvåget, ved Thunderbird er der en fejlmelding som siger: forældet! Der står også 68.10.0 som er det samme som den seneste opdatering af Thunderbird.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 16:41
af Jørgen Rasmussen
Indholdet af feltet "Beskrivelse" har ikke betydning for, om du kan sende mail. Det er bare et navn. Men de andre felter skal være korrekt udfyldte.

Hvis problemet er opstået i forbindelse med en opdatering af Thunderbird, og du bruger en ekstern firewall, så fjern tilladelsen til Thunderbird i firewallen. Genstart Thunderbird og tilføj Thunderbird igen i firewallen, når du bliver bedt om det.

Der er udkommet en ny version af Thunderbird. Thunderbird skal nok selv hente programmet på et tidspunkt.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 19:09
af jfm
Vil vente lidt med at hente seneste udgave, da mange udvidelser ikke er opdateret. Har du ikke udvidelser kan du godt, ellers kommer opdateringen automatisk på et tidspunkt.

Hilsen
Jørgen M.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 19:31
af mosen02
Jeg var færdig med at skrive en mail, og ville sende den,og det kunne ikke lade sig gøre. Jeg husker intet om en evt. opdatering undervejs.
Jeg har på intet tidspunkt været inde i kontoindstillinger, så jeg går ud fra at de er udfyldt korrekt, men jeg ved desværre heller ikke hvad "korrekt" er, da jeg ikke har nogen anelse om hvad der skal stå hvor. om noget kan ændre sig uden min medvirken? Jeg har Bullguard som ekstern Firewall, der er ingen forskel om den er slået til eller fra. Windows Firewall kan vel næppe være årsag. :?:

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tirs 28. jul 2020 21:42
af Jørgen Rasmussen
Hvis det ikke er din firewall, der blokere for Thunderbird, ved jeg ikke, hvorfor du ikke kan sende fra Thunderbird. Jeg går ud fra, at din mailudbyder ikke har ændret på de indstillinger, du skal bruge i Thunderbird.
Thunderbird ændrer ikke selv på kontoindstillinger.

Du kan evt. prøve at genstarte dit modem. Bemærk at det kan tage lidt tid, inden modemmet har oprettet kontakt til din internetudbyder.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: ons 29. jul 2020 15:23
af mosen02
Det hjalp desværre ikke at genstarte modemmet. Jeg har igen talt med dansk net, som siger at de for nogle uger siden har ændret sikkerheden, og at det måske kan være årsagen. Det betyder at serverindstillingerne har ændret sig fra: mailadresse dnpost.dk, som det har været indtil nu. til: mailadresse mail.dansknet.dk
Desværre kan jeg stadig ikke sende mail.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: ons 29. jul 2020 15:45
af Karl Erik
De korrekte kontoindstillinger kan du få hos Dansk Net. Jeg kan ingenting finde på deres hjemmeside, måske du kan se dem hvis du logger ind i deres kundeportal eller kontakter dem på anden vis.

Re: Kan ikke sende mail

Indlæg: tors 30. jul 2020 10:55
af mosen02
Fejlen er blevet løst, men meget omstændigt, uden at den egentlige årsag blev fundet. Mailkontoen blev komplet nyopsat, bl.a. måtte IMAP ændres til POP3.
Men tak for hjælpen :)