Thunderbird & Lightning » Irriterende filter drilleri

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » tors 21. jan 2021 22:16

Hej Forum
Jeg modtager hver anden/tredje dag et nyhedsbrev fra https://www.ghacks.net/
På den mailkonto hvortil nyhedsbrevet sendes, har jeg lavet et filter, som med det samme flytter mailen til en mappe under Lokale mapper. Det fungerer upåklageligt.
Men! Når jeg senere går til mappen under Lokale mapper, sker følgende.
Jeg kan jo tydeligt se, at der er en ny mail i mappen. I samme øjeblik, som jeg klikker på mappen for at åbne den, flyttes mailen straks til Lokale mappers spammappe. Thunderbird opfatter mailen som spam.
Hver gang markerer jeg mailen som Ikke-spam, hvorefter den ryger i Lokale mappers indbakke. Jeg kan nu flytte den manuelt til den lokale mappe, hvor jeg ønsker, den skal ligge.
Det har nu stået på siden marts måned. Jeg synes, jeg har prøvet alt, men jeg har ikke fundet en løsning.
Det har undret mig, at Thunderbird ikke markerer mailen som spam, allerede når den modtages.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:84.0) Gecko/20100101 Firefox/84.0
Mvh. Ole

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5769
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tors 21. jan 2021 22:41

Hej Ole

Det lyder underligt.
Tjek lige Spam-indstillinger for "kontoen" Lokale mapper i vinduet Kontoindstillinger.
Har du filtre for "Kontoen" Lokale mapper under Meddelelsesfiltre?
Bruger du spam-filtre fra tredjepart (fx sikkerhedsprogram)?
Hilsen Jørgen

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » tors 21. jan 2021 23:56

Hej Jørgen

Jeg har tidligere haft Spamindstillinger for Lokale mapper aktiveret, men det har jeg ikke i øjeblikket. Men det har ikke ændret noget.

Jeg har filtre (fra gammel tid) for Lokale mapper under meddelelsesfiltre.
Der ligger også et filter for Ghacks.net. Jeg har markeret Hentning af nye meddelelser - Filtrer efter Spam klassificering - p.t. Sæt spam status til ikke-spam.

Jeg anvender AVG free. Den checker ikke for spam.
Mvh. Ole

jfm
 
Indlæg: 367
Tilmeldt: tors 16. dec 2004 17:24
Geografisk sted: Odense

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf jfm » fre 22. jan 2021 13:40

Hej Ole
Jeg ved ikke om det virker, men har du forsøget at lave et meddelelsesfilter for lokale-mapper, som sender mails med en bestemt afsender over i rette mappe under "lokale mapper".
Ved godt at mailen så suser rundt i systemet, men måske det vil virke.

Hilsen

Jørgen Madsen

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » fre 22. jan 2021 17:36

Hej Jørgen
Jeg tænker på at starte helt forfra. Jeg har ændret filtrene så mange gange og på så mange måder, at det ikke er til at huske, hvad man har lavet.

Det er ikke så nemt at teste, når der går to til tre dage mellem hvert nyhedsbrev.

Jeg tror, at jeg deaktiverer de to filtre. Så må jeg se, hvad der sker og afprøve en filteroperation ad gangen.
Mvh. Ole

jfm
 
Indlæg: 367
Tilmeldt: tors 16. dec 2004 17:24
Geografisk sted: Odense

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf jfm » lør 23. jan 2021 12:16

Hej Ole
Hvis du har gemt nogle ældre nyhedsbreve, så kan du jo i princippet trække dem tilbage i din indbakke.
Når du har lavet et nyt meddelelsesfilter for bestemte mails, så kan du afslutte opsætningen med "Kør nu" for at test om det virker efter hensigten.

Hilsen
Jørgen Madsen

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » lør 23. jan 2021 18:03

Det har jeg prøvet flere gange. Det løser ikke noget, for næste gang der ankommer et nyhedsbrev udefra, så er problemet der igen.

Men jeg skal have fundet ud følgende: Afsenderadressen ligger både i indsamlede adresser og i adressebogen. I kontoens Spam-indstillinger skulle det medføre, at meddelelser ikke bliver markeret som spam.
Men jeg er i tvivl om, markering af "Stol på serverevalueringer fra (f.eks.) SpamAsassin" overruler, at afsenderen ligger i adressebøgerne.

Nyhedsbrevene kommer i øvrigt hver mandag og torsdag. På mandag kan jeg teste igen.
Mvh. Ole

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5769
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf Jørgen Rasmussen » lør 23. jan 2021 19:24

Hej Ole

Hvis du har valgt indstillingen "Aktiver evalueringsfilter mod spam for denne konto" og den pågældende afsenderadresse står i en eller flere adressebøger, som du har markeret under "Marker ikke meddelelser som spam, hvis afsenderen står i:", tror jeg ikke, at indstillingen "Stol på serverevalueringer fra SpamAsassin" overruler den første indstilling. Faktisk burde det være omvendt. En afsenderadresse, der er godkendt via dens tilstedeværelse i en adressebog, burde overrule Thunderbirds indbyggede spam-funktion og serverevalueringer. Men jeg ved ikke, om det er sådan.

Det lyder underligt, at mailen bliver markeret som spam og derfor flyttet, når du åbner mappen. Prøv at optimere de forskellige mapper (både din indbakke og destinationsmappen under Lokale mapper). Prøv også at reparere destinationsmappen under Lokale mapper.
Hilsen Jørgen

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » lør 23. jan 2021 21:19

Hej Jørgen
Jeg ville også helst tro på, at deaktivering serverevalueringerne var en uhensigtsmæssig løsning, blot for at undgå at meddelelser fra én enkelt afsender ikke blev spam markeret.

Nu ved jeg jo ikke,om meddelelsen er spammarkeret allerede, når den er placeret i destinationsmappen. Der er der ingen meddelelse om. Jeg kan jo ikke nå at læse den, da den flyttes til lokale mappers spammappe i samme sekund, som jeg klikker på destinationsmappen. Først i spammappen kan jeg se, at den er markeret.

Jeg har fire IMAP konti, hvor jeg i kontoindstillingerne har valgt, at nye spam mails flyttes til Lokale mappers spammappe for at have spam samlet i én mappe. Gad vide, om det kan have noget at gøre med, hvad der sker.

Jeg flytter via filtre i vidt omfang modtagne mails til mapper under lokale mapper og beholder kun vigtige mails i mapper under de respektive konti.
Ingen af de andre mapper under lokale mapper har på noget tidspunkt givet det problem som nyhedsmeddelelsen fra ghacks.net .
Mvh. Ole

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » tors 4. feb 2021 17:45

Hej Jørgen
Jeg er startet forfra og er gået mere systematisk til værks i fejlfindingen.
Det er en kendsgerning, at meddelelsen med filtret deaktiveret går i mailkontoens indbakke uden at blive spam markeret.
Jeg har flyttet meddelelsen manuelt til den lokale mappe. Jeg har via funktioner kørt filtret på meddelelsen plus et par andre filterjusteringer.
Hver gang er meddelelsen blevet smidt i lokale mappers spammappe, når jeg åbnede mappen, hvori meddelelsen lå.

I dag har jeg modtaget en ny nyhedsmail. Forinden havde jeg i konto indstillingerne helt deaktiveret Lokale mappers spamindstillinger. Specielt havde jeg ventet, at afmarkeringen af Flyt nye spam-meddelelser til Spam på lokale mapper ville medføre, at meddelelsen ikke længere ville blive flyttet.

På trods heraf blev meddelelsen igen flyttet til spammappen.

Det fik mig til at kigge på de 91 filterregler, jeg har liggende for Lokale mapper.
Her fandt jeg en regel, som jeg har lavet for en del år siden. Den tager sig af flere adresser, som jeg har været generet af.
Blandt andet vil der være match med afsenderadresser, der slutter med "s.net".
I tilfælde af match markeres meddelelsen som spam, og den flyttes til Spam på lokale mapper.
Der er altså match med Ghacks.net.

Jeg har nu fjernet den match mulighed. På mandag, hvor jeg på ny modtager en nyhedsmeddelelse, ser jeg frem til, at det var her hunden lå begravet.
Mvh. Ole

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5769
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 17:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tors 4. feb 2021 18:41

Hej Ole

Tak for tilbagemeldingen.

Blandt andet vil der være match med afsenderadresser, der slutter med "s.net".

Det kunne godt være forklaringen på drilleriet.
Hilsen Jørgen

ojunker
 
Indlæg: 363
Tilmeldt: tirs 9. mar 2010 01:37
Geografisk sted: Aarhus

Re: Irriterende filter drilleri

Indlægaf ojunker » man 8. feb 2021 13:03

Så ankom mandags nyhedsbrevet, som blev flyttet til sin lokale mappe helt som sædvanligt.

Mappen kunne herefter åbnes, uden at meddelelsen blev sendt til lokale mappers spammappe. Det virker nu som ønsket.

Det har dog undret mig, at Lokale mappers filtre først bliver aktive i det øjeblik, man åbner den lokale undermappe.
Det ser ud til, at en meddelelse, der via en mailkontos filtre flyttes til en undermappe under Lokale mapper, under flytningen kører helt uden om Lokale mappers filtre.
Mvh. Ole