Side 1 af 1

Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: søn 28. feb 2021 12:33
af arnen
Jeg har version 78.8.0, 64 bit, men den kører ikke godt. Hvorledes kan jeg få en ren ny installation, og beholde alle mapperne?
Venlig hilsen
Arne Nielsen

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:86.0) Gecko/20100101 Firefox/86.0

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: man 1. mar 2021 11:57
af Jørgen Rasmussen
Hej Arne

Du kan godt prøve at installere Thunderbird oven i din nuværende version. https://www.thunderbird.net/da/thunderbird/all/#D
Det er dog sjældent, at det løser nogle problemer at geninstallere programmet.
Måske er det en udvidelse, der er skyld i, at Thunderbird ikke kører godt. Åbn fanebladet med Tilføjelser og se, om der er opdateringer til evt. installerede udvidelser.
Du kan også prøve at starte Thunderbird i fejlsikret tilstand, og se, om det gør nogen forskel. https://support.mozilla.org/da/kb/thund ... t-tilstand

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: man 1. mar 2021 14:20
af arnen
Hej Jørgen.
Mange tak for hjælpen.
Det kører perfekt i fejlsikret tilstand, bortset fra at jeg kun har én mailkonto. Hvad ville du gøre ved det?
Venlig hilsen
Arne

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: man 1. mar 2021 14:26
af Jørgen Rasmussen
Når Thunderbird kører perfekt i fejlsikret tilstand, er det sikket en udvidelse, som driller.
1. Opdatér de installerede udvidelser og genstart Thunderbird.
2. Deaktiver alle udvidelser og aktiver dem en ad gangen til problemet dukker op igen, så har du fundet den skyldige udvidelse.

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: tirs 9. mar 2021 19:08
af arnen
Jeg kan ikke få det til at virke stabilt.
Jeg kører med samlede mapper, 3 stk. Hvis jeg vælger indbakken og kører musen ind over de samlede mapper, forsvinder de. De kan dog findes som enkelte mapper.
Venlig hilsen
Arne

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: tirs 9. mar 2021 20:04
af Jørgen Rasmussen
Hej Arne

Hvis du kun oplever problemet, når du har valgt visningen "Samlede" under "Vis" -> "Mapper", skal du slette en fil og en mappe i Thunderbirds profilmappe:

Klik på menuknappen i Thunderbird, klik på "Hjælp", og klik så på "Teknisk information". Det åbner fanebladet Teknisk information.
Klik på knappen "Åbn mappe" ud for "Profilmappe".
Afslut Thunderbird.
I mappen du lige åbnede, skal du slette filen virtualFolders.dat. Åbn herefter mappen "Mail". I mappen Mail skal du slette mappen smart mailboxes.
Start Thunderbird.

Re: Geninstallation af Thunderbird

Indlæg: ons 10. mar 2021 13:39
af arnen
Tusind tak, Jørgen. Det virker perfekt.