MozillaDanmark generelt » Oversætter(e) søges

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12037
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Oversætter(e) søges

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs 2. maj 2017 10:24

Har du lyst og evner til at oversætte forskellige Mozilla-programmer? Eller kender du nogle, som gerne vil hjælpe med at sørge for, at Firefox, Thunderbird og andre Mozilla-programmer fortsat kan findes på dansk?

Efter at jeg har oversat i over 10 år, er det på tide at lade andre tage over. Tidsmæssigt er opgaven til at overse; jeg plejer at bruge mindre end en time om ugen. Jeg har stået for oversættelsen af flere forskellige ting (se nedenfor), men du kan sagtens vælge fx kun at oversættelse et enkelt program.

Hvis du har lyst, kan du få tildelt nogle strenge til prøveoversættelse, så du kan se, om det er noget for dig, og så vi andre kan se, om du passer ind på holdet. Du kan selvfølgelig få al den hjælp, du har behov for i starten, ligesom vi også har en række værktøjer, der kan hjælpe dig med oversættelsen.

MozillaDanmark består i øjeblikket af følgende personer:
Jakob - oversætter Firefox, Firefox til iOS og læser korrektur.
Jesper - står for det tekniske med hensyn til hjemmesider osv.
Jørgen - oversætter hjemmesider og læser korrektur.
Kim - oversætter Lightning, Thunderbird, Firefox til Android, fællesstrenge til alle programmer og læser korrektur.

Mozilla/5.0 (X11; Ubuntu; Linux x86_64; rv:53.0) Gecko/20100101 Firefox/53.0
Mvh. Kim

Pokersut
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 22. jun 2007 12:12

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Pokersut » man 8. maj 2017 00:32

Hej Kim.

Jeg kunne godt være interesseret i at hjælpe med oversættelsen. Er uddannet cand.mag. i engelsk og spansk og har i flere år lavet computer-relaterede oversættelser på "hobby-basis" som freelancer, ligesom jeg har været med på Mozilla-vognen siden Firefox 2.

Mvh. Mikkel

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12037
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Kim Ludvigsen » man 8. maj 2017 08:28

Hej Mikkel

Jeg sender dig en mail senere i dag med en vejledning til, hvordan du kan tage nogle prøvestrenge, så du kan se, om det er noget for dig.
Mvh. Kim

Daniel Ørum
 

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Daniel Ørum » ons 10. maj 2017 15:08

Hej Kim,

Jeg er meget interesseret i at høre mere om dette oversættelsesjob for Mozilla.

Jeg arbejder som oversætter på fuld tid, og jeg har mere end 6 års erfaring inden for oversættelse og korrekturlæsning. Jeg arbejder for en bred vifte af nationale og internationale kunder, og jeg har erfaring inden for en bred vifte af brancher.

Derudover ejer jeg DO Translations IVS, som tilbyder oversættelse og korrekturlæsning til og fra alverdens sprog (http://www.dotranslations.com).

Vil du sende mig en mail med mere information?

Kontakt mig på daniel@dotranslations.com

Du kan desuden læse mere om min erfaring og mine kompetencer på min LinkedIn-profil, hvis du ønsker det: https://www.linkedin.com/in/daniel-%C3%B8rum-a20272130/

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Daniel Ørum

TobiasHyldeborg
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: lør 23. mar 2019 20:28

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf TobiasHyldeborg » lør 23. mar 2019 20:36

Jeg kunne godt være frisk på dette. I er velkommen til at kontakte mig på hyldeborg@me.com. :-)

Mvh,

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12037
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn 24. mar 2019 08:58

Hej Tobias

Det lyder godt! Det vi i første omgang nok har mest brug for er oversættelse af hjælpeartikler på Mozillas supportsider. Du kan læse, hvordan systemet virker her:
https://bitbucket.org/mozilladanmark/mo ... /wiki/Home

Du kan altid få hjælp af Jørgen eller mig, der er kontaktoplysninger på ovennævnte side. Det vil måske være en god ide lige at kontakte Jørgen, før du oversætter noget, han har styr på, hvilke artikler der er de vigtigste at få oversat.

P. S. Jeg har fjernet linket til din hjemmeside. Vi oplever en del SEO-spam her i forummet, og hvis dit link havde fået lov at overleve, ville det blot få spammerne til at tro, at de frit kan spamme her.
Mvh. Kim

Stegemüller
 
Indlæg: 54
Tilmeldt: tirs 19. apr 2005 15:54
Geografisk sted: København

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Stegemüller » ons 27. nov 2019 11:41

Hej Kim og Jørgen

Jeg er nu endelig i en situation, hvor jeg godt kunne tage nogle tørne med at oversætte eller noget andet igen, hvis I har noget "tilbage".

Jeg er på Linux Mint og bruger Firefox og Thunderbird og har også iOS-enheder, hvis det er relevant.

Vh.
Hanne B. Stegemüller
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12037
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons 27. nov 2019 11:50

Hej Hanne


Det lyder dejligt! Jørgen har mere styr på, hvad du bedst kan hjælpe med, så vent lige, til han kommer på banen.
Mvh. Kim

Stegemüller
 
Indlæg: 54
Tilmeldt: tirs 19. apr 2005 15:54
Geografisk sted: København

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Stegemüller » ons 27. nov 2019 11:57

Hej Kim

Det lyder godt - og jeg er glad for at have fået overskuddet til at kunne hjælpe lidt igen. Jeg venter på Jørgen. Intet haster jo.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5344
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Jørgen Rasmussen » ons 27. nov 2019 17:55

@Hanne

Jeg har sendt dig en PM via support.mozilla.org
Hilsen Jørgen

Stegemüller
 
Indlæg: 54
Tilmeldt: tirs 19. apr 2005 15:54
Geografisk sted: København

Re: Oversætter(e) søges

Indlægaf Stegemüller » ons 27. nov 2019 17:58

@ Jørgen

Tak skal du have. Jeg er lige i gang med at læse den.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller