af Kim Ludvigsen » lør 1. sep 2018 05:17
Hej Miccie133
Offline data har ikke noget at gøre med spyware. Det er data, som et websted kan gemme til dit næste besøg, så de fx kan huske indstillinger, du har lavet. Hvert websted kan kun gemme 5 MB, hvilket er meget lidt i vore dage, og et websted kan kun aflæse sine egne data.
Det er ikke noget, der fylder din harddisk op, og der er desuden en begrænsning, så der samlet set ikke vil blive brugt mere end halvdelen af den ledige plads på din harddisk. Så selv hvis du ikke har ret meget ledig plads på harddisken, vil det ikke genere dig pladsmæssigt.
Den gemte data kan bruges til at spore dig, så webstedet fx kan se, hvor ofte du besøger det, men det er noget helt andet end spyware. Hvis du vil undgå den sporing, kan du forbyde cookies eller du kan slette alle webstedsdata, når Firefox lukkes. Men det vil betyde, at en del websteder enten ikke vil fungere eller vil fungere ringere.
Det er muligt at ændre grænsen på 5 MB i de avancerede indstillinger (dom.storage.default_quota), men det kan give dig problemer på nogle websteder. En bedre løsning vil være at slette data, når Firefox lukkes - men det er som sagt ikke en god løsning, det er blot bedre end at nedsætte grænsen.
Mvh. Kim