Thunderbird & Lightning » ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

C Kristoffersen
 

ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf C Kristoffersen » tors 13. feb 2020 03:27

Kære support

Jeg er en 'mangeårig' bruger af Thunderbird, anvender lige nu version 68.5.0 og vil gerne have oplyst, om det er muligt at tilføje kolonner i meddelelsesruden. Jeg ville meget gerne kunne se meddelelsessikkerhed på mails i indbakken

min email adresse er [slettet af admin]

Med venlig hilsen
Carsten Kristoffersen

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/80.0.3987.87 Safari/537.36 Edg/80.0.361.50

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12086
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 13. feb 2020 06:07

Hej Carsten

Du kan tilføje kolonner ved at klikke på kolonne-ikonen til højre i linjen med kolonneoverskrifter. Jeg bruger ikke selv krypterede mails, så jeg ved ikke, om en af mulighederne dækker over den slags. Hvis ikke, er du velkommen til at sende mig en krypteret mail, så kan jeg bruge den til at se, om der findes en løsning til at få den markeret i oversigten. Min mailadresse: kim@kimsside.dk
Mvh. Kim

Karl Erik
 
Indlæg: 448
Tilmeldt: lør 15. jul 2006 00:17
Geografisk sted: Hirtshals

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Karl Erik » tors 13. feb 2020 18:08

Var det ikke en god ide at anonymisere Carstens mailadresse!
Karl Erik

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5402
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Jørgen Rasmussen » tors 13. feb 2020 21:03

Hej Carsten

Det ser ikke ud til, at det er muligt at få vist en ekstra kolonne vedrørende meddelelsessikkerhed, når det drejer sig om meddelelser, der er krypteret eller underskrevet med et certifikat fra NemID.
Det er muligt et tilføje en ekstra kolonne, hvis du benytter Enigmail.
Hilsen Jørgen

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12086
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 13. feb 2020 21:18

@Jørgen

Har en krypteret/underskrevet mail særlige værdier i headeren? Min tanke med at få tilsendt en krypteret mail var, at man måske kunne oprette et filter ud fra en header-værdi, og så fx give mailen en mærkat.
Mvh. Kim

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5402
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Jørgen Rasmussen » fre 14. feb 2020 11:47

@Kim

Jeg ville have sendt dig tre mails (1. Underskrevet 2. Krypteret 3. Underskrevet og krypteret), men jeg kan ikke finde dit offentlige certifikat. Jeg har kigget nærmere på mailheaderen i tre mails jeg har eksperimenteret med. Rækkefølgen af nogle af punkterne i headeren gør, at et filter ikke fanger punktet.

1. Content-Description: S/MIME-signeret meddelelse (punktet i headeren er under meddelelsens indhold og fanges ikke af filteret)
2. Content-Description: S/MIME-krypteret meddelelse
3. Content-Description: S/MIME-krypteret meddelelse (men ikke "S/MIME-signeret meddelelse", selvom meddelelsen er underskrevet).

Noget lignende gælder for "Content-Type".
1. Content-Type: multipart/signed; protocol="application/pkcs7-signature"; micalg=sha-256
2. Content-Type: application/pkcs7-mime; name="smime.p7m"; smime-type=enveloped-data
3. Content-Type: application/pkcs7-mime; name="smime.p7m"; smime-type=enveloped-data (men ikke "multipart/signed; protocol="application/pkcs7-signature"; micalg=sha-256", selvom meddelelsen er underskrevet).
Hilsen Jørgen

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12086
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre 14. feb 2020 16:51

Åh, jeg havde ikke tænkt på, at jeg skulle have et certifikat for at kunne modtage sådan en mail. Jeg har ikke oprettet mig til at bruge NemID til kryptering/underskrift.

Jeg er ikke helt med på resultatet af dine forsøg - betyder det, at det lykkedes at fange en krypteret meddelelse med S/MIME?
Mvh. Kim

Jørgen Rasmussen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 5402
Tilmeldt: fre 28. dec 2007 16:40
Geografisk sted: Aarhus

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Jørgen Rasmussen » fre 14. feb 2020 17:36

Hej Kim

Hvis jeg bruger meddelelsesfiltre til at se efter indhold af "Content-Type", vil filteret kunne fange meddelelser, der enten er krypterede eller signerede. Du kan fx sætte filteret til at føje etiketten "Vigtig" til signerede meddelelser. Du kan sætte et andet filter til at føje etiketten "Personlig" til krypterede meddelelser. Men hvis du modtager en mail, der både er krypteret og signeret, påføres kun den ene etiket.

Hvis jeg i stedt for sætter filtre til at se efter "Content-Description", fanges kun krypterede meddelelser.

Resultatet er på baggrund af få tests med meddelelser sendt fra Thunderbird.
Hilsen Jørgen

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12086
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør 15. feb 2020 13:28

Hej Carsten

Som du kan se af Jørgens svar, så er det muligt at få markeret krypterede/signerede mails ved at bruge et filter. Hvis du har brug for en nærmere beskrivelse af, hvordan du opretter sådan et filter, så vend tilbage.
Mvh. Kim

C Kristoffersen
 

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf C Kristoffersen » tors 20. feb 2020 02:32

Kim Ludvigsen skrev: Hej Carsten

Som du kan se af Jørgens svar, så er det muligt at få markeret krypterede/signerede mails ved at bruge et filter. Hvis du har brug for en nærmere beskrivelse af, hvordan du opretter sådan et filter, så vend tilbage.


Hej Kim

Tak for svar, jeg vil gerne have en beskrivelse, tak.

Venlig hilsen
Carsten

Kim Ludvigsen
MozillaDanmark
 
Indlæg: 12086
Tilmeldt: lør 5. mar 2005 21:45

Re: ændre/tilføje i kolonnerne i meddelelsesruden

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors 20. feb 2020 07:38

Hej Carsten

Jeg har ikke selv mulighed for at tjekke filtret, fordi jeg ikke bruger krypterede/signerede mails. Hvis du får problemer med at få det til at virke, så vend tilbage, så kan Jørgen eller en anden måske hjælpe.

Opret et filter:
Klik på menuknappen.
Klik på Meddelelsesfiltre.
Klik på Meddelelsesfiltre.
Et filtervindue åbnes, klik på knappen Ny - dialogboksen filterregler åbnes.
Angiv et navn ud for Filternavn, fx Krypterede mails.
Klik på knappen Emne for at åbne en rullemenu, og klik så på Tilpas ....
En ny dialogboks åbnes, skriv Content-Type i feltet øverst, klik så på knappen Tilføj, og luk dialogboksen ved at klikke på knappen OK.
Der står nu Content-Type på den første rullemenu. Næste rullemenu skal vise indeholder og i skrivefeltet skriver du så pkcs7.
Under Udfør disse handlinger vælger du Marker meddelelse i første rullemenu og Vigtig i den næste rullemenu. Dette vil farve emnelinjen i mailoversigten rød i mails, der er krypterede eller signerede. Alternativt kan du i første rullemenu vælge Tilføj stjerne, så vil du i stedet få vist en stjerne ud for mailen i oversigten - dette kræver, at du har valgt at få vist kolonnen Stjernemarkeret.
Klik på knappen OK for at lukke dialogboksen og vende tilbage til vinduet meddelelsesfiltre.

Nye mails skulle nu gerne blive fanget af filtret - hvis du også vil have markeret mails, du allerede har modtaget, så klik på knappen Kør nu, før du lukker vinduet.
Mvh. Kim